Jacob Engsig

Jacob Engsig, forretningsudvikling, Talent 2016. Fold sammen
Læs mere

En modig strateg

En total omorganisering af Tryg Forsikring og en restrukturering af koncernens strategiproces er blandt de opgaver, der har fyldt i Jacob Engsigs kalender det seneste halve år. Han er altid nysgerrig efter at se, hvordan ting gøres smartere, og han er ikke bange for at udfordre sine overordnede.

»At være, hvor han er – i en butik der omsætter for 18 milliarder – i så ung en alder, det er en præstation i sig selv. Han har modet til at udfordre folk i bestyrelse og direktion med mange flere stjerner på skulderen på en konstruktiv og nytænkende måde. Det er en utrolig styrke at have Jacob i så central en rolle i Tryg, og han hæver dagligt barren for sig selv og sine omgivelser,« siger Morten Hübbe, CEO, Tryg Forsikring.

I øjeblikket er Jacob Engsig ved at opbygge en ny strategienhed, som skal se på, hvilket selskab Tryg skal være på sigt, men der skal fortsat eksekveres i dag.

»Det er fantastisk at have til opgave at skulle udfordre Trygs forretning på både kort og lang sigt, men det vigtigste er, at vores udfordringer udmønter sig i konkrete initiativer. Det er først da, vi reelt leverer værdi,« siger Jacob Engsig.

Jacob Engsig

35 år, vice president of strategy & board support, Tryg Forsikring

2009: MSc. international business, CBS

2010: PA, business center private, Tryg Forsikring

2011: Business developer, private business line, Tryg Forsikring

2013: Business partner to CEO & head of secretariat, Tryg Forsikring

2015-: Vice president of strategy & board support, Tryg Forsikring