IT: It-vokseværk og tele-turbulens

Bortset fra enkelte svipsere var der over en bred kam vokseværk i it-sektoren i fjor. Virksomheder inden for telefoni - både regulære teleselskaber og distributører – levede en turbulent tilværelse i 2007.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankcentralernes år
Se listen: Software og it-service

I fjor, da alt endnu gik fornuftigt i banksektoren, var det med en enkelt undtagelse en drøm at være en af landets store bankcentraler. BEC (Bankernes EDB Central) og Bankdata voksede begge kraftigt med henholdsvis 18 og 19 procent.

Den tredje store bankcentral, Skandinavisk Data Center Holding (SDC), der næsten fordoblede omsætningen fra 2005 til 2006, sagde til gengæld farvel til 2007-regnskabet med 4 procent mindre på toplinjen.

It-konsulentbranchen domineres stadig af giganterne KMD, IBM Danmark og CSC og ud af de tre er IBM Danmark rent omsætningsmæssigt flere længder foran konkurrenterne.

Til gengæld kniber det fortsat for nedbrudsramte IBM Danmark og Lars Mikkelgaard-Jensen at tjene penge. 2007 var heller ingen undtagelse med et nettoresultat på minus 131 mio. kr.

Ej heller CSC kunne trods en omsætningsvækst på 14 procent skumme fløden – så også her er der noget at arbejde med for den nyudnævnte chef, irske Ivor Canavan. Hos KMD og topchef Lars Monrad Gylling er billedet lige omvendt med tab i omsætningen, men et overskud på 147 mio. kr.

En ny på listen er IT Factory. Det Asger Jensby-ejede selskab, der har den i it-branchen kendte Stein Bagger i spidsen, voksede med 141 procent i omsætning i fjor og endte med et overskud på 121 mio. kr.

Selskabet, der i mange år har levet et omflakkende liv, er ydermere interessant, fordi selskabet nu leverer software ud fra en hel ny model, hvor software distribueres via nettet.



GULD1000 - Artikeloversigt

Velkommen til Guld1000

Er vi rustet til den barske fremtid?

Guld1000 listerne: Guld1000.business.dk

Brancheanalyser:

Biler: Konjunkturfølsom bilbranche

Byggeri: Afdansningsballets sidste vers

Design: Discount-design sejrer

Energi: Milliardsalg i bunkerfirmaer

Finans: Fantastisk år afløst af fuldskala-krise

Fødevarer: Mange ufede fødevarer

Handel: Danmark er en handelsnation

Industri: Industrien lidt ned i tempo

It: It-vokseværk og tele-turbulens

Konglomerater: Comeback til konglomeraterne

Medicinal/Materialer/Grafisk: Medicinalselskaber under pres

Service: Servicebranchen festede stadig i 2007

Transport: Højdespringere nåede loftet