Irlands rigeste går konkurs

Før kunne Sean Quinn bryste sig af titlen som Irlands rigeste mand. Nu er han erklæret personligt konkurs.

Foto: CHRIS MADDALONI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er dybt at falde, når man først har befundet sig på rigdommens allerhøjeste tinder. Det må Sean Quinn erkende, efter han fredag blev erklæret bankerot.

Tidligere har 64-årige Quinn nemlig nydt titlen som Irlands rigeste mand med en formue på knap 30 milliarder kroner.

- Det er med stor sorg og fortrydelse, at jeg har ansøgt om at blive erklæret insolvent i Højesteret i Belfast, siger Sean Quinn i en pressemeddelelse.

Forretningsmandens store og altomfattende brøler bestod i at investere stort set hver en krone, han ejede, i banken Anglo Irish Bank kort tid inden, den krakkede.

Da selskabet Quinn Group var på sit højeste, var mere end 5500 mennesker på lønningslisten, og selskabet ejede store værdier i blandt andet Rusland og Ukraine.

/ritzau/