Internationale skatteaftaler kan få konsekvenser for Danmark

Tyskland og Storbritannien har indgået aftale med Schweiz om folk, der har søgt skattely. SF ønsker lignende aftale for Danmark.

Det kan blive sværere at skjule sine penge på en konto i Schweiz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lea Meilandt Mathiesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal man sælge sin sjæl for penge? Eller bør man stå fast på sine principper og takke nej til hurtige penge i en slunken statskasse?

Sådan kan de politiske fronter trækkes op, efter at Storbritannien og Tyskland har indgået opsigtsvækkende skatteaftaler med Schweiz. De to lande får et anseeligt milliardbeløb fra de schweiziske banker som skattebetaling for de tyskere og englændere, der har penge gemt væk i schweiziske banker.

Til gengæld får de schweiziske banker lov til at holde informationerne om kunderne, deres bankkonti, formuerne og de metoder, de er blevet skabt på, hemmelige.

Ifølge kritikerne cementerer aftalen den schweiziske bankhemmelighed. De påpeger, at oplysningerne fra Schweiz ikke kan efterprøves og kontrolleres.

Det er frivilligt, om man vil stå frem, få en bøde og betale skat åbent eller forblive anonyme og betale skat efter den lukkede model. I den britiske afdeling af revisionsvirksomheden KPMG har aftalen allerede påvirket visse kunder, siger partner i KPMG, Paul Harrison.

”De, der med vilje undgår skat eller begår bedrageri, kan meget vel vælge at forblive anonyme og blive beskattede med op til 34 procent af deres samlede formue og op til 48 procent af renterne af deres fremtidige investeringer. Fordi det vil være det billigste for dem,” siger Paul Harrison.

Dansk initiativ

SFs medlem af Folketingets Skatteudvalg, Jesper Petersen, bringer en tilsvarende aftale i spil i Danmark.

”SF er de allerstærkeste forkæmpere for at komme skattely til livs. Vi ser gerne, at Danmark lægger yderligere pres på Schweiz og ikke stopper med informationsudveksling,” siger Jesper Petersen.

Han har derfor spurgt skatteminister Peter Christensen (V) om hans syn på sagen. Han svarer:

”Det er et relevant spørgsmål, men på et yderst kompliceret område. Derfor tillader jeg mig at vente med at have en kommentar til efter valgkampen, hvor jeg så - hvis jeg fortsætter som skatteminister - i ro og mag kan drøfte sagen grundigt med mine embedsmænd.”

Læs mere om skatteaftale i Berlingske Nyhedsmagasin onsdag 7. september.