Inger Støjberg: Værdikrigeren, der blev næstformand

Inger Støjberg Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg, 46 år, næstformand for Venstre

Ingen Støjberg opnåede et kanonresultat ved valget i juni og fik fjerdeflest personlige stemmer i hele landet. Under Venstres formandsdrama blev Inger Støjberg hurtig favorit som ny næstformand efter Kristian Jensen. Nu er spørgsmålet, om Inger Støjberg kan bidrage med visioner i Venstres politikudvikling på andet end udlændingeområdet. Og om hun kan indordne sig under en ny formand, som ikke har tænkt sig at have et samlet »formandskab«.

Støjberg er en af landets mest omdiskuterede og kontroversielle politikere. Især som udlændinge- og integrationsminister gjorde hun sig bemærket. Fejringen af stramninger af udlændingelovgivningen med lagkage er blevet det synlige symbol på værdikrigerens prioriteter. »Den kage er spist, fordøjet og opskriften er smidt væk« udtalte Jacob Ellemann-Jensen forud for formandsvalget i september.

Støjberg er opvokset på en gård i Hjerk mellem Thisted og Skive i Nordjylland og har været medlem af Folketinget siden 2001. Fra 2010 og frem til regeringsskiftet i 2011 var hun beskæftigelsesminister, og inden da havde hun også ansvaret for ligestillingsområdet.