Ingen udsigt til kvindeboom i bestyrelserne

Trods årtiers debat om mangel på kvinder i erhvervslivets top, er ændringerne i bestyrelseslokalerne til at overse. På Christiansborg håber mange, at det snart vil ændre sig, men 90 procent af formændene i landets store virksomheder vurderer i en ny undersøgelse, at det er en stor udfordring at finde egnede kvinder til bestyrelsen.

Der skal ruskes op i de danske bestyrelser, og langt flere kvinder skal i fremtiden træde ind i den ellers så mandsdominerede bestyrelsesverden i dansk erhvervsliv. Det vil gavne både virksomhederne og ligestillingen. Sådan har argumenterne lydt i årevis fra politikere, kvindelige erhvervsfolk og stribevis af forskere

Alligevel er der ikke sket meget, og hvis man spørger bestyrelsesformændene i de største danske virksomheder, tyder meget på, at målsætningen om flere kvinder langtfra er ligetil at indfri.

I headhuntervirksomheden Odgers Berndtsons årlige undersøgelse blandt formændene for Danmarks største virksomheder vurderer 90 procent, at det er en udfordring at rekruttere kvinder til bestyrelsen. Odgers Berndtson har modtaget svar fra 39 bestyrelsesformænd i erhvervslivets top, og svarene tyder på, at der kan gå lang tid, før vi for alvor vil se større ændringer.

»Vi forventer ikke, at det ændrer sig ret meget de kommende år. Når så mange ser det som en stor udfordring, er det en indikation af, at det er svært, og at vi kun skal forvente små ændringer på den korte bane,« siger adm. direktør i Odgers Berndtson Troels Gjerrild.

Vanskelig kombination

Den vurdering deles af bestyrelsesformand i Matas og tidligere topchef i Chr. Hansen, Lars Frederiksen. Han mener, at forklaringen er et begrænset udbud af danske kvinder med direktionserfaring fra store virksomheder.

»Det er en udvikling, der kan tage længere tid, end mange måske har forventet. Udbuddet af kvindelige ledere skal blive større før, at vi for alvor vil se flere kvinder i bestyrelserne. Men jeg tror, at det kommer helt automatisk med tiden,« siger Lars Frederiksen.

Netop det begrænsede udbud af kvinder med ledelseserfaring på topplan går igen som forklaring blandt bestyrelsesformænd og headhuntere. Troels Gjerrild fremhæver, at de fleste går efter kandidater, der er vant til at lave helhedsvurderinger af, hvad en virksomhed står overfor. Derudover ønsker mange typisk specifikke kompetencer inden for særlige områder.

»Mange af de virksomheder, som vi søger bestyrelsesmedlemmer for, ønsker i høj grad flere kvinder. Men vi mærker selv, at det er vanskeligt at finde kvinder, der både ønsker flere poster og har generalistens bredde i form af direktionserfaring kombineret med specialistens dybde,« siger Troels Gjerrild.

Gammel traver på Christiansborg

Debatten om kvinder i bestyrelser er efterhånden en gammel traver, der indimellem har fået bølgerne til at gå højt på Christiansborg. Socialdemokraterne og SF argumenterede bl.a. løbende for at indføre kvoter for antallet af kvinder i bestyrelserne, da partierne var i opposition op gennem 00erne og frem til folketingsvalget i 2011.

Tanken om kvindekvoter er dog stødt på stor modstand i erhvervslivet, og regeringen vedtog i stedet i foråret en lov, der nøjes med at pålægge de ca. 1.100 største danske virksomheder at opstille et mål for antallet af kvinder i bestyrelserne.

Samtidig viser undersøgelser, at det går meget trægt med at øge andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne.

Den internationale konsulentvirksomhed Alexander Hughes har gennemgået kønsfordelingen i de 1.500 største danske virksomheder, og her viser tallene, at udviklingen stort set har stået stille i flere år. Sidste år var 14 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, mens 85 procent var mænd, og det er på niveau med tallene i 2011.

En mental barriere

Mens mange erhvervsledere fremhæver det manglende udbud af kvinder med ledelseserfaring på topplan, peger Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesmedlem i bl.a. NKT, norske Aker og Volvo, på en anden forklaring:

»Hovedforklaringen på det lave antal kvinder i bestyrelserne er formentlig noget mentalt. Den sociale accept af kvinder i bestyrelser er lavere i Danmark end i mange andre lande,« siger hun.

Lone Fønss Schrøder henviser bl.a. til en EU-undersøgelse sidste år, der viste, at troen på karrierekvinden er markant lavere i Danmark end i andre EU-lande. Mens 49 procent af danskerne mener, at kvinders lyst til karriere er mindre end mænds, er det tilsvarende tal i Sverige og England mindre end 18 procent.

De fleste danske topledere fremhæver ellers, at flere kvinder er værd at stræbe efter, ligesom det er en fordel med mere diversitet i bestyrelserne på andre områder. Bestyrelsesformand i Falck, William Demant og Codan Lars Nørby Johansen hører til blandt de erhvervsfolk, der mener, at vi trods alt vil se lidt flere kvinder i bestyrelserne de kommende år.

»Når man opfatter det som en udfordring at få flere kvinder, er det også fordi, det er et reelt ønske i mange virksomheder. Det er på dagsordenen alle steder. Men vi skal ikke forvente nogen revolution,« siger han.