Ingen tidsgrænse for stærke formænd

Professor ved CBS Steen Thomsen og Lars Nørby Johansen mener ikke, at der skal være en tidsgrænse for, hvor længe en bestyrelsesformand kan sidde. Derved undsiger de en af punkterne i anbefalingerne af god selskabsledelse.

Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P Møller - Mærsk (ti år), Coloplast (syv år), Topdanmark (ni år). »Generelt vil jeg sige, at jeg ikke er særlig begejstret for firkantede regler. Hvad, der er godt for en virksomhed, er måske mindre egnet for en anden. Ens uafhængighed i formandsrollen over for en direktion kan i øvrigt meget vel øges i takt med, at man kender virksomheden godt. Med de årlige bestyrelsesevalueringer og generelt mere aktive ejere bør individuelle overvejelser – mere end firkantede regler – være afgørende.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal ikke være nogen tidsgrænse for, hvor længe stærke bestyrelsesformænd i de store selskaber sidder. Så længe de holder tempoet og leverer resultaterne, skal de i princippet kunne være på posten i det uendelige.

Til gengæld skal der være en tung og grundig evaluering af bestyrelsen, der også skal stille skarpt på bestyrelsesformanden, og hvor godt han eller hun klarer sig.

Sådan lyder det fra landets førende forsker i corporate governance professor ved CBS Steen Thomsen. Han bliver bakket op af den tidligere formand for corporate governance-udvalget Lars Nørby samt en række af de nuværende bestyrelsesformænd for de store C20-selskaber. Det sker på baggrund af en opgørelse, som Berlingske Research har foretaget. Den viser, at bestyrelsesformændene i landets C20-selskaber samt de største familieejede virksomheder i gennemsnit har siddet i fem år. Deres gennemsnitsalder er på næsten 61 år.

De vil derfor kunne sidde flere år endnu, men både Steen Thomsen og Lars Nørby Johansen mener ikke, at det skal være en præcis streg i sandet, der skal afgøre, hvornår de skal stoppe. Hverken når det gælder alder, eller hvor længe de har siddet.

Risiko for kortsigtet tænkning

I anbefalingerne til god selskabsledelse står der ellers, at 12 år bør være grænsen for, hvor længe bestyrelsesformanden og medlemmerne kan sidde. Aldersgrænsen anbefales at være 70 år.

»Den store risiko er ikke, at bestyrelsesformændene falder i søvn, men derimod, at de bliver for kortsigtede. Det giver ikke mening at skifte ud i noget, der fungerer godt, bare for at skifte ud. Et bestyrelsesmedlem skal sidde i en vis tid for at kunne gøre nytte. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke til så mange møder om året. Deres læringeskurve er meget flad, fordi de ikke har deres daglige gang i virksomheden. Det betyder, at de ofte ikke rigtig kan gøre nytte, før de har siddet der i tre-fire år,« siger Steen Thomsen, der fremhæver, at trenden på flere punkter går mod en kortere tidshorisont. Direktørerne sidder i kortere tid, og aktionærerne og ejerne af selskaberne holder deres aktier i kortere tid. Men lige netop når det gælder bestyrelsesformænd, må udviklingen gerne gå i den modsatte retning.

»Man skal også tænke på, at forholdet mellem bestyrelsesformanden og direktøren kan tale for, at bestyrelsesmedlemmerne sidder noget længere. Hvis formanden har ansat direktøren, er det en anden relation, end hvis formanden er ny. Direktøren ved godt, at han sidder der, fordi bestyrelsesformanden mener, at det er en god idé,« siger Steen Thomsen.

Lars Nørby Johansen er meget enig med Steen Thomsen. Han påpeger, at i den første rapport om corporate governance, der kom herhjemme, var der ikke nævnt nogen grænser for, hvor længe en formand kan sidde, eller hvor gammel vedkommende må være. Det er senere kommet ind på grund af et direktiv fra EU.

Lars Nørby mener, at det afgørende punkt skal være, at bestyrelserne foretager en evaluering af, hvordan den klarer sig. Rapporten skal ligeledes se på, om formanden er god nok.

»Bestyrelsesformanden må ikke være urørlig. Der skal også kunne være kritik af formanden. Det behøver ikke at betyde, at vedkommende skal skiftes, men der skal ses på, hvor godt han klarer sig,« siger Lars Nørby, der erkender, at det er sværere at stille skarpt på formanden.

»Derfor kunne man i corporate governance-anbefalingerne skrive ind, at evalueringen ligeledes skal rette sig mod formandsrollen,« siger Lars Nørby.

Anden model i England

Berlingske Business har ringet til en række af formændene for de store selskaber, og blandt dem er meningerne en smule delte. Men flere af dem er i lighed med Steen Thomsen og Lars Nørby imod, at der skal være en tidsgrænse. Vagn Sørensen er bestyrelsesformand i TDC og FLSmidth & Co. Han mener ikke, at der skal være en grænse på et specifikt antal år, hvor en formand kan sidde.

»Den gode formand ser et medlem, der ikke bidrager mere, og så er det formandens opgave at lave en udskiftning. Når det gælder formanden selv, har man i England en model med et medlem af bestyrelsen, der er en senior independent director. Det er en person, der er uafhængig af formanden, og som folk kan gå til, hvis de mener, at der er problemer med formanden. Det er et godt system,« siger Vagn Sørensen.

Bestyrelsesformanden i Novozymes, Henrik Gürtler, er den eneste af de bestyrelsesformænd, som Business har talt med, der entydigt er tilhænger af en fast tidsgrænse for formændene.