Ingen politisk afklaring om kontanthjælp

Det gør politisk indtryk, at en stor del af landets jobcenterchefer vil udvide den såkaldte ungeydelse, så den gælder, til man fylder 30 år. Der er dog stadig uenighed, og det er uvist, hvor den bebudede reform lander.

Foto: Torben Christensen. -Arkiv-
Læs mere
Fold sammen

Det er helt sikkert, at der kommer en reform af kontanthjælpssystemet, som skal flytte unge fra passiv forsørgelse til beskæftigelse eller uddannelse. Men det er endnu yderst uklart, hvornår reformen kommer, og hvad den konkret kommer til at indeholde.

Et af de mest omdiskuterede forslag er at udvide den såkaldte ungeydelse – som nedsætter kontanthjælpssatsen for alle mellem 18 og 25 år – så den fremover gælder for unge, til de fylder 30 år. Forslaget blev præsenteret for et år siden i Berlingske af Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs, og i dag indgår det som et centralt punkt for partiet forud for forhandlingerne med regeringen om en kontanthjælpsreform.

Opbakning fra jobcenterchefer

»Derfor er jeg glad for, at det får opbakning fra næsten halvdelen af landets jobcenterchefer. Det virker for unge under 25, og derfor er jeg overbevist om, at det også vil virke for dem under 30. Vi synes, det er at gøre folk en børnetjeneste at give dem dobbelt så meget i indtægt, hvis de er passive, som hvis de for eksempel er i gang med en uddannelse,« siger hun og foreslår det såkaldte uddannelsespålæg udvidet, så det også gælder, til man fylder 30 år.

For tiden arbejdes der i regeringen – med hjemsted i Beskæftigelsesministeriet – på et udspil til reformen. Enhedslisten har tidligere kaldt det »tåbeligt« og »en massakre« at udvide ungeydelsen, og lige nu tyder alt ifølge Berlingskes kilder da også på, at reformen laves sammen med Venstre. Liberal Alliance er også tilhængere af at nedsætte kontanthjælpssatsen for unge under 30.

»Men man skal ikke kun nøjes med det, for så er man stadig milevidt fra at have et hensigtsmæssigt kontanthjælpssystem. Ungeydelsen omfatter ikke forsørgere, og det er her, de helt store incitamentsproblemer ligger, for de har et markant højere rådighedsbeløb end enlige,« siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen.

Hos regeringspartiet de Radikale gør holdningen blandt landets jobcenterchefer indtryk.

»Men grundlæggende er vi imod en generel nedsættelse af satserne, for det er en meget sammensæt gruppe mennesker. Der er mange unge, der har ondt i livet, og som har andre problemer end ledighed. Vi kan på ingen måder afvise, at man for en del af gruppen kan justere satsen, men det er for tidligt at sige, og jeg er skeptisk overfor, hvor mange vi kan hjælpe på den måde,« siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).