Ingen kunder, ingen eksport, men et lille håb

Fokus: Pejlemærker i tågen: Fyringer er blevet dagens orden, og i denne uge røg blandt andre Grundfos i Bjerringbro med på fyrings-listen, fordi der skal vinkes farvel til 208 ansatte.

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen
Ugens nedture
Peter Straarup:

Allerede før Danmarks største bank på torsdag offentliggør sit årsregnskab, forventer analytikere milliardtab. Skidt, men på den anden side, så er der pludselig plads til overraskelser.

First North:

Fondsbørsens lille bastard, minibørsen First North, kan lide en krank skæbne. De fleste af børsens selskaber står til at skulle dreje nøglen om inden for 9-12 måneder, viser en analyse i Økonomisk Ugebrev. Det vil de facto være et farvel til minibørsen, der ellers med skatteminister Kristian Jensens ord i 2005 skulle være “et udstillingsvindue for de nye og driftige selskaber”. Rest in peace.

Hans Fossing Nielsen:

Bestyrelsesformanden for Max Bank i Næstved fyrede sin direktør, Allan Weirup, da direktøren i bankkundernes tjeneste ville rydde op i vennetjenester. Tjah, historien taler vist for sig selv.