Inge Berneke: Karrieremageren

Inge Berneke Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Inge Berneke, 48 år, partner, Egon Zehnder

Som headhunter – eller rekrutteringskonsulent – gennem mere end et årti, ved Inge Berneke lidt om ledere, og hvad der kendetegner dem, der er øverst i den karrieremæssige fødekæde.

Hendes egen karriere begyndte ved Udenrigsministeriet i 1997, da hun blev færdiguddannet med en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet. Tre år senere tog hun en MBA fra den internationalt anerkendte business school, INSEAD, og fik arbejde ved Accenture i London. Herfra gik turen videre til telebranchen, der førte hende tilbage til Danmark, og i 2005 blev hun så konsulent hos Egon Zehnder.

Hun har skrevet bogen »Kvinde kend din karriere« og har flere gange advaret mod, at det er normer og traditioner, der i høj grad holder kvinder ude af de danske bestyrelseslokaler og væk fra erhvervslivets topposter.