Ida Tin: Eventyreren der holder styr på 11 millioner kvinders menstruationcyklusser

.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Ida Tin, 40 år, stifter og administrerende direktør, Clue.

Der er mere end 11 millioner kvinder, som bruger IT-iværksætteren Ida Tins menstruationsapp.

Clue, som appen hedder, begyndte at tage form i 2009 som et alternativ til p-piller. Godt fire år senere blev appen lanceret, og den gør det muligt for kvinder at holde styr på deres ægløsning og menstruationscyklus. Ida Tin har i dag over 50 ansatte, og hun samlede ikke mindre end 220 millioner kroner i venturekapital til opstarten.

For sit arbejde modtog danskeren, der er uddannet hos KaosPiloterne i Aarhus, prisen European Female Web Entrepreneur Award fra Europakommissionen.

I dag er hun bosiddende i Berlin, hvor Clue har hovedsæde, men hun stammer oprindeligt fra København. Eller, her er hun født, for Ida Tin har faktisk brugt store dele af sit liv på en motorcykel, da hun – siden hun var ganske lille – har kørt verden rundt på motorcykel sammen med sin familie.