I lære som mæcen for moderne fodbold

I forretningsverdenen vækker få familienavne så mange og så tvetydige associationer som Abramovitj.

Roman Abramovitj (i midten) står i spidsen for Chelsea. men gælder det opkøbet af FCK, er det den kun 20-årige søn Arkadij, der leder forsøget. Fold sammen
Læs mere
Foto: DYLAN MARTINEZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med det navn er man sporet ind på en næsten ufattelig velstand opnået på tvivlsom vis efter Sovjetunionens kollaps. På en penge­mand, der har sammensat et af verdens ypperste fodboldhold og samtidig revolutioneret den gamle sport – eller helt skævvredet den, som nogle vil hævde. Og på et jet-setliv af en anden verden med luksushuse, -biler, -både og -fly og et følge af nogle af de største stjerner fra både Hollywood, populærmusikken og sportens verden.

Se billederne: Far og søn vil købe FCK

Det hele er faktisk så farverigt, at det er svært at se, hvor man skal begynde. Men det er samtidig svært at komme uden om Abramovitj-familien. Særligt, hvis den får held til at overtage Parken med fodboldholdet FC København, der med sin blanding af fascination og forargelse i forvejen er eksponeret langt mere, end selskabets størrelse berettiger til.

Og en overtagelse af FC København er netop, hvad familien fortsat ønsker, selv om det indledende forsøg først i december gik grueligt galt.

Godt nok er det ikke den kendte Chelsea-ejer, Roman Abramovitj, der selv står i front for forsøget, men derimod hans ældste søn og arving, den kun 20-årige og ukendte Arkadij. Selv hvis det er faren, der står bag, vil det alligevel aldrig formelt blive ham, der køber sig ind i Parken, fordi det er forbudt at eje to klubber, som spiller i de europæiske turneringer.

Men uanset, hvordan det hænger sammen, er det farens forretnings- og fodboldfilosofi, der er på spil: Man gør, hvad der skal til for at nå sine mål – og betaler efterfølgende rundhåndet.

Fra den sorte børs til Dumaen

Roman Abramovitj indledte sin karriere som sortbørshandler både i og uden for Den Røde Hær i 1980ernes Sovjetunionen. Selv om han siden har tjent sin formue på olie og aluminium, så er han grundlæggende handelsmand – og i den turbulente tid før og efter Sovjetunionens fald handlede han med alt. Fra bildæk til plasticdukker.


Rigtig rig blev han dog først, da kom ind i den russiske olie- og aluminiumsindustri, og i dag er han god for mellem ti og 20 milliarder dollar. Ifølge The Times har Roman Abramovitj selv erkendt, at det bl.a. skete ved hjælp af svimlende bestikkelsessummer og ved at købe beskyttelse fra mafiaen. Både tætte og mere fjerne forretningspartnere har efterfølgende beskyldt ham for at have snydt sig til forretningsimperiet, og også de er blevet betalt store summer som kompensation.

Den samme vilje til at betale omkostningerne går igen både i Roman Abramovitjs tid som guvernør for Ruslands mest nordøstlige provins fra 2000 til 2008, som han har doneret milliarder til, og i hans ejerskab af fodboldklubben Chelsea, som han også har postet milliarder i, siden han købte klubben i 2003.

Det er tvivlsomt, om Chelsea isoleret set har været en god forretning. Men uden Chelsea ville Roman Abramovitj være ligeså lidt kendt som resten af Ruslands oligarker. Og ligeså lidt respekteret. Den lære har sønnen også draget.

Det handler ikke kun om penge

»Fra et ejerperspektiv er fodbold ikke en forretning, man skal tjene penge på. Det er ikke rigtigt over for fansene og spillerne,« siger Arkadij Abramovitj ifølge Dagens Næringsliv.

Men det giver andre muligheder: »En fodboldklub er en god markedsføringskanal, og man kan bruge fodboldklubben til at skabe opmærksomhed om andre forretningsområder.«

Arkadij er som nævnt ganske ung, men folk i kredsen omkring ham beskriver ham som meget moden – en 20-årig, der tænker som var han først i 30erne.

Han har da også alle forudsætninger for at have en uhørt stor indsigt i moderne topfodbold, for han er kommet i Chelseas inderkreds, siden han var dreng. Han har mødt topspillerne, været til kampe med forretningsforbindelserne og efter eget udsagn arbejdet tæt sammen med faren de seneste fire år.

I modsætning til sin far har han ikke manglet noget materielt i opvæksten på godset Fynning Hill i West Sussex. Den har bogstaveligt talt været meget beskyttet. Af livvagter.

Nok ligner Arkadij, hvad han er: En ung milliardærarving med bopæl i fashionable Chelsea og interesse for racerbiler og jetskiing. Men han er samtidig omhyggelig med at understrege sin kærlighed til Rusland og til fodbolden.

Som faren vil han også have respekten. Og er villig til at betale, hvad den koster.