»I Danmark er er du ingen uden et CPR-nummer«

Sydkoreanske Jaeheon Lees familie flyttede med, da hans stilling i FMC for nylig rykkede til Danmark. Men mødet med det danske system har været forvirrende for familien, og mødet med danskerne har været ikke-eksisterende.

Foto: Emil Hougaard.
Læs mere
Fold sammen

Vi sidder i en meget spartansk indrettet stue. Der er intet på de nymalede vægge, og det eneste lys i lokalet er en IKEA-loftlampe, som Jaeheon Lee netop har hængt op. Deres danske tilværelse har ikke været en dans på roser. Jaeheon Lee griner, da han bliver spurgt, om han er i kontakt med mange danskere.

»I USA vil du jo aldrig flytte ind i et hus, hvor sådan noget ikke var ordnet for dig på forhånd,« beklager Jaeheon Lee. Han er forsker hos FMC.

Familien er netop flyttet til Danmark, de har kun boet her i lidt over to måneder. Jaeheon Lee og hans kone Sohee Jeong kommer fra Sydkorea, men de har boet i North Carolina i USA i to år, mens Jaeheon Lee arbejdede for FMC. Det kom som noget af en overraskelse for familien, at de skulle flytte, men det var Danmark eller finde et nyt arbejde, så han tog familien med til Danmark.

De har været i Elgiganten og købt et LG-TV i håb om, at sproget var indstillet til engelsk. Det var det ikke.

»Dansk er umuligt at forstå. Vi har fået undervisning i en måned, men det er meget, meget svært,« siger Jaeheon Lee opgivende.

I den store toetagers villa hænger en sagte lyd af fløjtespil. Det er sønnen Phillip, der modtager blokfløjteundervisning over Skype. Deres datter, Jasmine Lee, er på Joe & The Juice med nogle venner fra den internationale skole.

Parret besøgte Danmark i juni og kunne godt lide København og danskerne. Vejret var dejligt, men nu frygter de, at de har taget det dårlige vejr med. Jaeheon Lee kigger ud af vinduet.

Familien Lee har i dagens anledning købt romkugler med Tivoli-krymmel.

»På mit arbejde taler jeg med danskere, men når jeg har fri, møder eller taler jeg ikke rigtigt mødt med nogen, det er et meget stille område, vi bor i,« siger han tøvende.

»Det er meget anderledes, end det var i USA,« falder Sohee Jeong ind.

Når Jaeheon Lee og hans kone skal vurdere, hvad de store forskelle på at bo i Danmark og de andre lande, de har boet i, er, er der et ord, der presser sig på:

»Systemet.«

Systemet på godt og ondt. Mødet med det offentlige Danmark har været overvældende og besværligt for den sydkoreanske familie. Der har været problemer med at få CPR-numre, det krævede, at de havde et NemID. Der var problemer med at få NemID, det krævede omvendt, at de havde CPR-numre.

»Det gjorde os helt skøre,« siger Sohee Jeong frustreret. Miseren stod på en god måned, før det løste sig. De grinede, første gang de hørte, hvad Nem-ID betyder oversat til engelsk.

»Der var hårdt at komme dertil, vi kunne ikke sproget, vi kendte ikke systemet. Jeg måtte spørge mine danske kolleger, hvordan man betalte regninger,« siger Jaeheon Lee.

Men hverdagen er blevet nemmere, og selv Nem-ID er blevet en del af dagligdagen for dem. Jaeheon Lee tror, det er systemet, der gør danskerne så lykkelige.

»Systemet griber danskerne, der falder ud af arbejdsmarkedet, systemet hjælper, hvis de bliver syge, systemet er der for alle, fordi alle betaler til det. Jeg har ikke været i Danmark så længe, men jeg tror, at det er systemet, der gør, at danskerne er det lykkeligste folk i verden,« siger Jaeheon Lee drømmende.

Danmark er stadigt nyt, men de bliver her for nu, men ikke for evigt.