I Albertslund finder man et lille lærlingemirakel

Mens politikerne skændes om, hvorfor 11.000 erhvervsskoleelever står uden praktikplads, har MT Højgaard ansat lærlinge og unge svarende til 15 procent af medarbejderstaben på et byggeri i Albertslund.

Der er fortsat 11.000 erhvervsskoleelever, der mangler en praktikplads i en virksomhed. Men med viljestyrke kan det sagtens lade sig gøre at finde en plads, lyder det fra de to lærlinge Christopher Reich ( foto) og Semih Gökce. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere

Christopher Reich på 26 år tager en tår af sin kaffe. Egentlig skulle han have været med til at montere et nyt tag, men på grund af blæsevejret sidder han denne formiddag i en skurvogn, der hører til MT Højgaards byggeplads i bydelen Albertslund Syd.

»Vi hører jo tit om, at det er svært at få en praktikplads. Men hvis man virkelig vil, er det ikke svært. Jeg fik allerede en læreplads, inden jeg begyndte på skolen, fordi jeg selv opsøgte virksomhederne,« siger han.

Om et halvt år bliver Christopher Reich færdig som tømrer efter at have haft flere forskellige lærepladser undervejs. Det seneste sted løb mesteren tør for arbejde, og Christopher måtte i stedet i praktik på sin erhvervsskole i Rødovre. Men så kom MT Højgaard en dag på besøg.

»De ledte efter lærlinge til det her projekt, og dagen efter blev jeg ansat,« forklarer den 26-årige tømrerlærling, der efter nogle år som ufaglært lagerarbejder hos Elgiganten besluttede, at hans fremtid skulle se anderledes ud.

»Jeg har altid tænkt på at blive arkitekt og ville gerne have en håndværkeruddannelse først,« siger han.

MT Højgaard har taget knap 41 særligt ansatte ind på det 520 millioner kroner dyre byggeprojekt i Albertslund, hvor 544 almennyttige boliger til sommer skal stå nyrenoverede. Ud over lærlinge befinder der sig fleksjobbere, ledige i virksomhedspraktik og småkriminelle unge, der ellers bare ville drive rundt. At det kan lade sig gøre, er der ét simpelt svar på, forklarer projektleder Michael Albrechtsen.

Pisk eller gulerod

»Vi begyndte med at samle boligselskaber, skoler, jobcentre og entreprenører til en workshop. I dag er de i tæt kontakt med hinanden om de unge. Og så er det afgørende, at de unge har vilje,» siger han og peger på én af de øvrige lærlinge, 19-årige Semih Gökce.

Han blev ansat uden betænkeligheder, da han på selv samme workshop præsenterede en video af sig selv.

»Han tog initiativ og viste, at han ønskede det. Vi har et ansvar for de unge, og når vi får alle parter til at tage samme ansvar, lykkes det. Frivillighed er bedre end tvang,« siger han og henviser til, at regeringen ligesom en række kommuner har lagt lærlingeklausuler ind på de kommende års renoveringer af den almene boligsektor. Men hvorfor er I modstandere af kvoter, når I alligevel tager lærlinge ind? »Vi har ikke noget imod at måle på vores sociale ansvar. Men kvoterne er ofte meget rigide og tager ikke hensyn til projektet. Vi har set eksempler på entreprenører, der måtte fyre deres lærlinge, fordi bygherren stillede krav om, at de skulle være nyansatte,« siger Michael Albrechtsen.

Et spørgsmål om penge

Der er fortsat 11.000 elever, som står uden praktikplads. Godt halvdelen tager i praktik på deres skole, men resten må afbryde deres uddannelse.

Problemet har stået på så længe, at arbejdsgiverne i Dansk Byggeri for nylig har foreslået at skære i lærlingenes løn, så små virksomheder vil ansætte flere. Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke enig i, at det er en god idé.

»For de fleste virksomheder er lønnen ikke afgørende. Det handler om, hvad de unge kan. Erhvervsskolereformen skulle meget gerne hæve kvaliteten af undervisning og dermed også få flere virksomheder til at tage lærlinge,« siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA.

Senest har Folketinget afsat 65 millioner kroner i sidste års vækstpakke til at ansætte praktikkonsulenter på skolerne. Det er fint, lyder det fra Albertlund.

»Men hvis ikke, man har viljen, kommer man bare ingen vegne,« siger Christopher Reich.