Hvorfor rimer topchef på triatlon?

Diverse triatlon- og maratonløb har i de senere år udviklet sig til en slags »DM i CEO«, og mange ledere skifter habitten ud med cykelshorts og våddragt, når de holder fri. Det handler om målrettethed og præstationer, men pas på det ikke løber løbsk, lyder advarslen fra en ledelseskonsulent.

Flere og flere topchefer dyrker ekstremsport ved siden af arbejdet. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De associationer, der knyttes til ordet »erhvervsleder«, er under forandring. Habitten suppleres af sportstrikot. Hjørnekontoret af løbestien. Skrivebordet af carboncyklen. Topcheferne løber, cykler og svømmer til den store – håber de – guldmedalje. Maratonløb, ironmans og ekstremsport har sneget sig ind i utallige lederes bevidsthed, og målstregen ligger lige så ofte efter 42,195 kilometer som én gang i kvartalet.

Billedet genkendes hos virksomheden Running26, der afvikler motions- og træningsforløb for virksomheder, og som har oplevet en støt stigende interesse fra erhvervslivet igennem hele sin tiårige levetid. I begyndelsen primært for maratonløb, men i de senere år i højere grad også for triatlon, landevejscykling og halve ironmans.

Ifølge Peter Forsberg, der er analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, er der flere gode grunde til, at ledere vælger de individuelle udholdenhedsidrætter og ekstremsportsgrene.

»Mange af de her folk har en meget lang arbejdsdag, og så er det godt, at de her idrætsgrene er meget fleksible. De er måske også en gang imellem på forretningsrejse, og der er det let at have løbeskoene med,« siger han.

»Det handler også om at sætte sig et mål og arbejde frem imod det, samtidig med at man kan komme lidt væk fra den her meget styrede hverdag. Maraton og specielt ironmans er noget, du skal strukturere din træning hen imod, og du ser, at mange af de her folk går rigtig meget op i at lave en træningsstruktur. Det er slet ikke utænkeligt, at det tiltaler den her type af mennesker, fordi de også er vant til det i deres arbejdsdag. Det giver dem mulighed for at kontrollere det ukendte, som deres arbejde til en vis grad også går ud på,« fortsætter han.

En af de mange erhvervsledere, der har taget de ekstreme, individuelle sportsgrene til sig, er 40-årige Astrid Simonsen Joos, der er nytiltrådt topchef i Philips Denmark. Med sig i bagagen har hun en bjergbestigning op ad Europas højeste bjerg og en langrendstur tværs over Grønlands indlandsis. Hun har altid dyrket motion og ser derfor primært sporten som en del af privatlivet. Alligevel lægger hun ikke skjul på de fordele, som sporten giver på jobbet.

»Det er vigtigt at være passioneret om det, man laver. Mine ekspeditioner og fysiske udfoldelser har vist mig, at man kan mere, end man tror, og det tror jeg også, jeg kan bruge i erhvervslivet,« siger hun.

»Man lærer rigtig meget om sig selv, sine styrker, svagheder og værdier. Jeg ved udmærket godt, hvad jeg kan og ikke kan. Og som leder er det vigtigt at erkende, hvad man kan.«

Der findes ikke tal for, hvor udbredt det er blevet for erhvervsledere at iføre sig cykelshorts eller maratonnumre, men en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut påviser en direkte sammenhæng mellem i hvert fald uddannelse, indkomst og idræt som motionsløb.

Således er både motionsløb og andre individuelle sportsgrene væsentligt mere udbredt blandt højtuddannede end i andre befolkningsgrupper.

Samtidig dyrker landets højeste indkomstgrupper langt mere motion end resten af befolkningen. 75 procent af danskerne smed en husstandsindkomst på over 700.000 kroner årligt dyrker normalt sport mod et totalgennemsnit på 64 procent.

Zean Nielsen, der er Vice President Global Sales Operations hos Tesla Motors, har selv gennemført en halv ironman. »Jernmanden« ligger dog et årti tilbage og var alene et udslag af et væddemål. Han kan sagtens relatere til lederes engagement i ekstreme udholdenhedssportsgrene, men som gammel fodboldspiller i FC Midtjylland har han dog andre præferencer.

»Det faktum, at motion udvikler sig til at blive sport for de her mennesker, er nok et bevis på deres personlighed, hvor det handler om altid at forbedre og konkurrere med den bedste side af sig selv. Hvis de bruger tid på noget, vil de se resultater. Personligt foretrækker jeg holdsport, hvis jeg får tid. Dét at opbygge en forretning er en holdsport, hvis du spørger mig, og jeg tror, at de fleste moderne ledere forstår det. At de ikke engagerer sig mere i holdsport, som de en gang gjorde, er nok mere et spørgsmål om den tidsmæssige forpligtelse,« siger han.

Men boldspil og andre holdsportsgrene kan sagtens være på vej tilbage. Det fortæller Asger Fredslund, der er ledelseskonsulent hos Siriuspartner og forfatter til bogen »Styrk Styrkerne«.

»Jeg har fået flere henvendelser fra de folk, der arrangerer træningsforløb, om, at lederne savner mere holdtræning. Når man løber et maraton, løber man for sig selv, og det lederne efterspørger, er træning, der kan ryste et hold bedre sammen. Den tid, de bruger på træningen, får de ikke meget ud af, andet end for dem selv,« siger han.

»Jeg tror, at næste bølge bliver noget mere teamtræning. Den her fase går over igen.«

Asger Fredslund er en smule skeptisk over for tendensen, som han mener, kan gå lidt over gevind.

»Alt med måde. Nogle af de her typer kan godt gå til ekstremer. Det er måske også det, der gør, at de sidder i de stillinger, som de gør. Men hvis de pludselig bruger overdrevet meget tid på deres næste ironman, mister de fokus på det, de får løn for. Der er en tendens til at overgøre det her, og det er de måske ikke bevidste om. Man kunne sikkert have en lige så sund livsstil ved bare at træne halvdelen af det, de gør,« siger han. Asger Fredslund bedyrer dog, at der er tale om en formodning.

Philips-direktør og ekstremsportsudøver Astrid Simonsen Joos ser dog udelukkende idræt som et aktiv.

»Jeg har læst de debatter, der går på, at der er tale om egoisme, men man skal ikke undervurdere den networking, der sker i tights og våddragter. Jeg synes, det er positivt, at erhvervsfolk nu i stedet rykker ud i naturen frem for at sidde på dyre restauranter og ryge cigarer,« siger hun.