Hvorfor hører medarbejderne ikke efter?

Har du et budskab, og skal modtageren rent faktisk lytte, forstå og have forudsætning for at tage dit budskab til sig, så må du tage ansvaret for din egen kommunikation.

.
Foto: Viktor Cap

De fleste kan genkende scenariet: Du har brugt dage, uger, måske måneder, på at sætte mål og lægge planer, og nu skal de præsenteres for medarbejderne. Det er dem, der skal udleve dine tanker og omsætte dem til handling, og derfor gør du dig ekstra umage. Kalder til møde, forbereder, taler, tegner og fortæller – og alligevel! Strategien bæres ikke ud i organisationen og efterleves ikke som forventet, og efter en tid må du spørge dig selv: Hvorfor gør de ikke, som jeg siger?

Vi kender det også fra hjemmefronten: Du har sagt det 100 gange, og alligevel kommer du hjem til en entré, hvor børnenes jakker, tasker og våde støvler flyder ud over det hele. Du har forklaret sagligt, at det ikke er rart at komme hjem til. Du har appelleret til deres forståelse, og du har truet, men lige lidt hjælper det.

Forklaringen på »den dårlige opførsel« er i begge tilfælde den samme: Du er simpelthen ikke blevet hørt.

I mit arbejdsliv taler jeg dagligt med erfarne, kompetente ledere, der gør og vil alt det rigtige, men som er frustrerede. De begriber ikke, hvorfor deres budskab ikke trænger igennem, og resultaterne derfor udebliver. Til de fleste må jeg desværre svare: Flaskehalsen peger på dig selv.

I kommunikationens verden er regel nummer ét, at det som udgangspunkt er afsendernes ansvar at blive forstået og hørt. Det er aldrig »de andres« fejl, at man ikke bliver hørt.

Forudsætningen for at udvikle og skabe forandring er, at lederens budskaber når ud i organisationen. Allerede i dag er gode kommunikative evner definerende for den gode leder, og i fremtiden er de fleste krav til ledere i endnu højere grad gennemsyret af solide formidlingsevner som forudsætningen for »at skabe forandring«.

Vil du høres, og skal modtageren rent faktisk lytte, forstå og have forudsætning for at tage dit budskab til sig, så må du tage ansvaret for din egen kommunikation. Og handle ud fra det.

Først og fremmest er det en god idé at tænke over, hvad essensen er i det, du vil sige.

Helt nøjagtigt: Hvad er det vigtigste, medarbejderne skal huske eller gøre efter mødet?

Prioritér! Ikke alt er lige vigtigt. Vi kender alle sammen mennesker, der snakker og snakker, uskarpt og ufokuseret, så det egentlige budskab ikke trænger igennem. Det samme sker for ledere: Pointen pakkes ind i uvigtige ord, der bare spærrer for det egentlige budskab. Den dygtige kommunikatør siger, hvad han mener er vigtigt – intet andet.

Dernæst skal du gøre dig klart, hvem du taler til, og indstille frekvensen derefter. Vi er kodet til at tale forskelligt til vores chef, ægtefælle, børn eller nabo. Uden egentlig at tænke nærmere over det bruger vi et sprog, som modtageren kan genkende sig selv i, hvilket er forudsætningen for at få deres opmærksomhed og skabe den ønskede forandring. Pudsigt nok glemmer mange ledere netop det, når de er på arbejde; de glemmer at tale ind i deres medarbejderes virkelighed. De er optaget af deres eget mål og budskab og glemmer, at medarbejderne på deres side også er optagede af deres virkelighed og reelt kun har ét altdominerende spørgsmål: Hvad betyder dette for mig?

Den gode kommunikatør med gennemslagskraft husker desuden at følge op til sidst. Mange ledere sender deres budskaber af sted uden at undersøge, om det nu også er blevet modtaget. Det er, som om de mener, at de er blevet hørt, når de har trykket på »send« eller afleveret budskabet verbalt.

Og det kan undre. Når der nu er investeret meget tid i forberedelsen og leveringen, så er der stor effekt i lige at tage det sidste skridt og sikre sig, at budskabet er modtaget og forstået. Midlet er simpelt: Følg op, spørg ind, og gentag pointerne – det kan næsten ikke gøres for tit.

Følger du de tre tip, er du kommet godt fra start. Det er langt mere sandsynligt, at strategierne vil blive ført ud i livet i virksomheden, og som sidegevinst lover jeg, at jakkerne også vil komme til at hænge pænt på knagerne derhjemme.