Hvem har styr på kompetencerne?

Det er medarbejderne – ikke cheferne – der tager teten til efteruddannelse, og 60 pct. er villige til at skifte job for at øge deres kompetenceudvikling. Måske skulle virksomhedslederne tænke over det.

Kaniner lever i almindelighed et fredeligt liv i Danmark. I al fald er det mange år siden, nogen kursusvirksomhed vovede at udbyde et af de engang meget omtalte »kanindræberkurser«, hvor ledende medarbejdere blev beordret til – om ikke ligefrem at vride halsen om på et pelsdyr – så at kaste sig ud i ekstreme situationer med det angivelige mål at styrke sammenholdet og dermed bundlinjen i deres virksomhed.

Kanindræberkurserne var vist i virkeligheden ikke voldsomt udbredte og nærmest lidt myteomgærdede. Men denne mytiske tilgang til kursusvirksomhed og efteruddannelse kan måske være en del af forklaringen på, at så få virksomhedsledere på et dybere plan interesserer sig for, hvordan deres medarbejdere udvikler sig.

Kompetenceudvikling hedder det i dag. Ikke fordi det skal være fint. Men fordi kompetencer er mere end at besidde håndgribelige eller målbare kvalifikationer. Det er også evnen til at omstille sig, tænke anderledes, være i stand til at møde ny teknologi og nye arbejdsgange – være parat til at følge med, mens virksomheden ændrer sig. Og det gør den et hundrede procent sikkert.

De fleste medarbejdere vil formentlig gerne omstille sig. Men hvad skal de omstille sig til? Hvis virksomhedens mål og strategi ikke er synliggjort for medarbejderskaren, og hvis kompetenceudviklingen ikke indgår som en del af den overordnede strategi, ja så er billedet uklart, og det er overladt til den enkelte ansatte, leder såvel som menig, at dygtiggøre sig på bedste beskub. Ikke så mærkeligt at det mest søgte kursus hos en af landets største kursusudbydere DIEU ifølge en specialrapport i Berlingske Nyhedsmagasin (8. juni 2007) er »personlig udvikling«. Så går man da ikke galt i byen og har formentlig chancen for at komme videre, hvis virksomhedens – ikke synliggjorte – strategi skulle svigte.

I samme specialrapport fremgår det af en undersøgelse blandt knap 3.000 yngre akademikere, at 58 procent ledere og 47 pct. menige kan svare ja til, at deres arbejdsgivere giver dem gode muligheder for at udvikle talent og kompetencer. Det er altså ikke den gode vilje, der mangler.

Men kigger man på en anden undersøgelse baseret på godt 2.000 svar og foretaget af føromtalte kursus- og konsulentvirksomhed DIEU (Business Karriere 27. juni 2007), er billedet mere broget. I halvdelen af virksomhederne er aktiviteten på samme niveau som sidste år – kun godt en fjerdedel har øget kompetenceudviklingen. I 49 pct. af virksomhederne bliver kompetenceudvikling brugt som personalepleje, og på to tredjedele af arbejdspladserne, er det den enkelte medarbejder, der har størst indflydelse på uddannelsesaktiviteten.

Det kan man tage som udtryk for et fladt hierarki og stor medarbejderindflydelse; men man kan også have en mistanke om, at ledelserne er lidt ligeglade med, hvad medarbejderne går og laver. For her kommer det, som virksomhedernes øverste lag måske skulle tænke over: 60 pct. af medarbejderne er villige til at skifte job for at få indfriet ønsker om kompetenceudvikling, og 67 pct. mener, at deres markedsværdi øges ved den kompetenceudvikling, de opnår i virksomheden.

Det understøttes af det analysemateriale, der ligger til grund for specialrapporten i Berlingske Nyhedsmagasin: Formuleringer som »personlig udvikling«, »faglige udfordringer« og »mulighed for efteruddannelse« er nogle af dem, der tænder mest, når folk læser jobopslag.

Kampen om de vidende og de veluddannede spidser til. Mange virksomheder har endda i praksis indset, at frasen om, at »medarbejderne er vores vigtigste råstof« er mere end en frase og rykket HR-funktionerne ind på direktionsgangene. Når flere undersøgelser samtidig viser, at unge med en videregående uddannelse især tiltrækkes af virksomheder, der bredt formuleret tilbyder »udviklingsmuligheder«, ja så er det nok på tide, at chefer med øje på pengekassen holder op med at tænke på kurser og efteruddannelse som blot personalepleje eller en udgift på linje med selskabsskat, men betragter kompetenceudvikling som et strategisk redskab, der kan være med til at sikre, at virksomheden også er i live næste år.

Og så er det jo, man skal huske at feje for egen dør: I 1979 lykkedes det Dansk Journalistforbund ved en overenskomstforhandling at sikre sin medlemmer ret til en uges betalt efteruddannelse hvert år. En ordning, der hurtigt blev en succes. I de næsten 28 år, aftalen har eksisteret, har denne skribent oplevet siger og skriver én redaktør, som direkte opfordrede sine medarbejdere til at tage på efteruddannelse.