Hvad skal Chr. Hansen på børsen?

Fem år efter virksomhedens afnotering går Chr. Hansen igen på børsen. Læs om 'operation kapitalfond'.

Lars Frederiksen, adm. direktør i ingrediensfirmaet Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Talljen er blevet slank og skuldrene brede. Ingrediens-virksomheden Chr. Hansen har været i fitnesscenter og er nu klar til at træde ind i rampelyset på fondsbørsen igen.

Sådan beskriver ledelsen den proces, som virksomheden har vært igennem, siden den blev købt af børsen af den franske kapitalfond PAI for fem år siden. Virksomheden er blevet mere fokuseret, lyder det. Den har fået fred til at udvikle sig.

Nu er freden imidlertid slut. Som den første af en række danske virksomheder, som kapitalfonde har købt af børsen, er Chr. Hansen igen flydende i markedet. Mens ejerne bag Falck og TDC fortsat tøver, har PAI med børsnoteringen taget et stort skridt ud af Chr. Hansens bagdør.

Operation kapitalfond er ved at være gennemført. Patienten er næsten udskrevet. Og nøgletallene vidner om en virksomhed, der har gennemgået en stærk udvikling under det private ejerskab.

PAI ejer fortsat halvdelen af Chr. Hansen, men vil i løbet af det næste par år trække sig helt ud med det, der ligner en stor milliardgevinst. Gevinst er der også til virksomhedens ledelse, hvor administrerende direktør Lars Frederiksen nu kan kalde sig mangemillionær.

Men hvad med selve virksomheden?

Når det nu har været så stor en fordel for Chr. Hansen at være unoteret, hvordan skal den almindelige investor så tro på, at det ikke er en ulempe at blive noteret på ny?

"Jeg har aldrig troet på, at der var én organisationsstruktur, der er den rigtige for en virksomhed hele vejen igennem," siger Lars Frederiksen.

Fordele ved privat ejerskab

Den administrerende direktør har opholdt sig en hel del i internationalt luftrum det sidste par uger, hvor han har rejst rundt og præsenteret sin virksomhed over for potentielle investorer. Her har han ikke lagt skjul på den positive udvikling, som Chr. Hansen har været gennem under PAI’s ejerskab.

Fem år, hvor der er gennemført markante ændringer, men ingen revolutioner i Chr. Hansen. Og fem år, hvor det ifølge direktøren har været en fordel ikke at være på børsen.

Lars Frederiksen fremhæver blandt andet den ukomplicerede kommunikation med medarbejderne som en klar fordel ved at være afnoteret, ligesom sigtet med en kapitalfond som ejer er noget længere end til de næste kvartalsregnskaber.

"Vores ejere har sagtens kunnet acceptere en nedgang i resultatet et par kvartaler i træk, så længe man har vurderet, at det på 2-3 års sigt vil være godt for virksomheden. Der er man mere udsat på børsen, hvor man skal levere hvert kvartal eller i det mindste forklare sig rigtig godt, hvis man ikke gør det," siger Lars Frederiksen og tilføjer: "Det betyder, at man kan gøre nogle af de ting, der gør ondt på den korte bane, men er rigtige på den lange."

Kan I så ikke det fremadrettet?

"Jo, det mener jeg godt. Når man skal rydde op i en virksomhed og gennemføre store forandringer er det lettere at gøre det under privat ejerskab. Men man kan sagtens drive en virksomhed og få det bedste ud af den, når man er børsnoteret. Så jeg ser ingen modstrid der. Vi glæder os til at kommunikere med markedet igen," siger Lars Frederiksen uden at lægge skjul på, at fokus bliver mere kortsigtet.

"Det er ikke noget problem i den fase, virksomheden er i nu. Jeg er stor tilhænger af, at man har fokus på at levere på den korte bane. Ellers bliver det strategiske og langsigtede nogle gange en god undskyldning for at skubbe det hele ud i fremtiden."

Betyder det, at I skal afnoteres igen, hvis der på ny er behov for store forandringer?

"Nej, det tror jeg nu ikke. Men jeg ser ikke nogen grund til, at vi skal lave store forandringer. Vi er inde på tre produktområder, hvor vi er markedsledende, hvor vi vokser stærkt og har en god indtjening. Det kan godt være, at der om 50 år bliver brug for store forandringer, men så er det nogle andre, der får den udfordring," siger Lars Frederiksen.

Han afviser, at det ud fra et driftsmæssigt synspunkt ville være at foretrække at fortsætte under privat ejerskab, men lægger ikke skjul på, at han komme til at savne den frie kommunikation med medarbejderne.

"Det bliver svært at vænne sig til, at det er fondsbørsen, der først skal have besked om, hvordan det går med virksomheden. Det svarer til at være træner i en håndboldkamp, hvor spillerne kun må kende stillingen midt i første halvleg, i halvlegen, midt i anden halvleg og efter kampen. Så er det svært at vinde," siger Lars Frederiksen.

Taber I så kampen nu?

"Det håber jeg ikke. For vi kommer til at spille efter de samme regler som mange andre. Men det er noget, som jeg skal vænne mig til," siger Lars Frederiksen.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 4. juni.