Hvad mon den nye business-minister har med i tasken?

Det bliver uhyre interessant at se, om Rasmus Jarlov i det hele taget har samme tilgang til finansen, som den meget bankvenlige Brian Mikkelsen har haft.

Foto: Søren Bidstrup. Byline foto Business journalist Jens Chr. Hansen
Læs mere
Fold sammen

I denne uge tager vi først tingene i helikopterperspektivet. Livet og døden – og alt derimellem.

Vores alle sammens pensionsfond, ATP i Hillerød, har regnet og regnet på nye såkaldte »levetidsmodeller«. Som bekendt bliver vi jo ældre og ældre.

Fremskrivninger af levealder er afgørende for, hvordan pensionsfonden skal sammensætte sin formue for derved hele tiden at kunne leve op til sine forpligtelser til os flere end fem millioner danskere, der har en konto i ATP.

ATP har efter disse gennemregninger netop skruet ganske voldsomt op for den fremtidige levealder. 40 procent af de piger, der bliver født i 2018, kan forventes at blive 100 år, for mænd er det en spids lavere. Gennemsnitsalderen for de børn, der fødes i år, bliver henholdsvis 95,6 år for kvinder og 92,4 år for mænd.

På det helt personlige plan får det mig til at tænke på, at mit nye barnebarn, Johanne, altså med 40 procents sandsynlighed kan forvente at blive 100 år. Det kunne tale for at øge børneopsparingen en tak eller to.

Omvendt, er det ikke bare tekniske fremregninger fra nogle regnedrenge og -piger i ATP?

Her kan jeg så tænke bagud i tiden. Om nogle uger skal jeg til 97-års fødselsdag hos min gamle mor Else i det sønderjyske. Hun er en sparsommelig kvinde, der ikke har de store økonomiske krav til livet. Spørgsmålet er så, om lille Johanne om 100 år kan »nøjes« med det samme? Og om samfundet til den tid har råd til at holde hånden under så stor en del af pensionisterne i Danmark.

Ikke sandt, man kan blive helt svedt ved at sidde her midt mellem barnebarn Johanne og mor Else og forsøge at se økonomien i et 100-årigt perspektiv.

Så lad os derfor komme ned på jorden igen og forsøge at kigge ind i denne uge i business-Danmark. Som utvivlsomt igen vil domineres af fodbold-VM, særligt tirsdag, når Danmark møder Frankrig. Gad vide, om man ligefrem kan regne sig frem til, hvor stort BNP-tabet er på de mange spildte arbejdstimer, både før, under og efter kampene ...

Om det er fodbolden, der nu i flere omgange har fået udsat den endelige domsafsigelse i den betændte Atea-sag, er uvist. Men nu skulle det være ganske vist: Retten i Glostrup har oplyst, at dommen foreligger på onsdag.

Atea står anklaget for at have bestukket embedsmænd i Region Sjælland. Det vil sige, at begge parter, og herunder højtplacerede ledere, er på anklagebænken i sagen, som er kaldt en af de værste bestikkelsessager i nyere tid på dansk jord. Blandt andet har bagmandspolitiet, SØIK, forlangt en bøde på 60 mio. kr. til konsulenthuset Atea.

Atea-sagen er ikke en sag, som erhvervenes nye minister, Rasmus Jarlov (K), skal tage stilling til. Det skal han derimod til den verserende hvidvaskningssag i Danske Bank. Jarlovs forgænger, Brian Mikkelsen, skulle have været i samråd i sidste uge for at forklare, hvorfor tilsynsopgaven med Danske Banks filial i Estland synes at falde ned mellem to stole.

Nok har både det estiske og det danske finanstilsyn været ude med hård kritik, men det er så blevet ved det. Begge tilsyn har hidtil ikke fundet anledning til – eller lovgivningsmæssig baggrund for – at stikke bøder ud. Det er nu den nye ministers lod at udlægge den tekst.

Det bliver uhyre interessant at se, om Rasmus Jarlov i det hele taget har samme tilgang til finansen, som den meget bankvenlige Brian Mikkelsen har haft. I horisonten lurer i øvrigt nye kapitalregler, bankunion og andre svært formidlingsbare temaer.

Med Rasmus Jarlov kan det gå begge veje. Det ved vi ikke endnu, og måske er det for tidligt at afkræve den nye business-minister konkrete svar.

Fredag afslutter fondsbørsen i København, Nasdaq, det første halvår. Det har været et skuffende et af slagsen. Hvis aktiekurserne for det store ledende C25-indeks stiger et par procent i løbet af ugen, kan første halvår samlet set ende med et stort, rundt nul, eksklusive udbytter. Det er ligesom at have penge stående i banken til nul i rente.

Når vi her på Berlingske Business sidst på ugen gør halvåret op, vil det samlede afkast dog dække over meget store forskelle for de enkelte selskaber.

Taberne er bankerne, Mærsk, NKT, Novo, Pandora og Vestas. Mens vinderne skal findes blandt Coloplast, Demant, Ørsted, Lundbeck, GN og de mindre og nye selskaber i C25-indekset, Ambu og Royal Unibrew.

Skal man sammenfatte en konklusion, må det blive, at finansaktier efter nogle superår er sat ganske kraftigt tilbage, og at transportaktier som følge af handelskrigretorikken også er sat tilbage.

Gevinst derimod er der til nicheselskaber med meget specialiserede produkter.

Modsat levealderen er det på aktieområdet svært at skyde sig ind på fremtiden – bare én dag frem. Hvad der var en god aktie i går, kan være en dårlig aktie i morgen. Så pas på derude.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator