Hva’ nu Anders?

Hovsa, hvad skete der lige der?

Anders Dam, direktør Jyske Bank , fotograferet i hovedkvarteret i Silkeborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Har Silkeborg-banken, Jyske Bank, taget for meget farve af byens superligamandskab, Silkeborg IF, og er byens bankmatador Anders Dam på vej til at rykke ud af den finansielle superliga med sin bank?

Jyske Bank har tabt momentum det seneste halvandet år og halter kursmæssigt kraftigt efter de andre store aktier på Fondsbørsen. Givetvis til glæde for storbankerne i København, som gennem mange år har været irriterede over »havkatten i bankhyttefadet.« Det seneste regnskab afslører en Jyske Bank, som er rendt ind i problemer. Undskyld, det hedder selvfølgelig, at banken er udfordret. Udfordret af nulrenteproblemer, store tab i landbruget og i det hele taget en skuffende ordinær indtjening. Heldigvis pynter en papirgevinst fra BFR-fusionen, men skjules kan det ikke, at de må til at stramme balderne endnu mere i Jyske Bank. Man tror det næppe, men børsmarkedet handler nu Danske Bank-aktien højere end Jyske Bank-aktien, når man måler på kurs-indre værdi. Så altså et ups til Silkeborg.