I årevis har det været en uofficiel sandhed på det danske arbejdsmarked, at et humanistisk universitetsstudie var den direkte vej til en tilværelse som enten arbejdsløs eller kassedame. Men i dag er billedet et ganske andet.

De seneste ti år er ledigheden for nyuddannede humanister faldet fra 45 procent i 2002 til knap 20 procent på landsplan i dag. Tendensen fortsætter også i årene, efter at de studerende er blevet færdige med deres uddannelse. Arbejdsløsheden for samtlige humanistiske kandidater var i december 2002 oppe på 8,3 procent mod 4,6 procent i dag.

Det viser tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC).

»Arbejdsmarkedet for humanister har udvidet sig enormt de sidste ti år. Det er lykkedes rigtig mange af dem at komme ind i HR- og kommunikationsstillinger. Dem har virksomhederne beholdt under krisen, mens de har fyret folk i produktionen. De har opdaget, at humanister også skaber vækst, fordi de er gode til at udvikle virksomheden«, siger sekretariatsleder i AC Jens Mølbach.

Han peger på, at netop ingeniører og økonomer var nogle af de første, der oplevede en stigende ledighed på grund af krisen.

Humanisterne har til gengæld formået at få fingrene i flere job, selv om universiteterne i gennemsnit uddanner lige så mange i dag som for ti år siden.

Jakkesæt indtager universiteter

Københavns Universitet er ét af de universiteter, som har mærket, hvordan ar-­bejds­mar­ke­det for cand.mag.erne har ændret sig. De seneste år har universitetet arbejdet intensivt på at gøre humaniora mere erhvervsrettet, så alle i dag har mulighed for at komme i praktik og skrive speciale i samarbejde med en virksomhed.

»Vi kan mærke, at de studerende fra begyndelsen har fokus på, hvordan de bliver bedst rustet til jobmarkedet. Det er en udvikling, der sker på alle universiteter,« siger studievejleder Anita Lindqvist.

Hun henviser blandt andet til Aarhus Universitet, der netop har gennemført en reform af Humaniora.

DJØFerne sakker bagud

Ifølge AC er situationen for cand.mag.erne så gunstig, at de i år for første gang nogensinde har udsigt til at overhale økonomerne og juristerne på jobmarkedet. Det er nemlig ikke bare virksomhederne, der er på rov efter dem.

»Mange gymnasielærere går på pension de kommende år, og det alene vil skabe øget efterspørgsel på humaniora. Samtidig ser det sort ud for de samfundsfaglige uddannelser, fordi staten og kommunerne skal spare massivt. Det er ofte her, DJØFerne bliver ansat som nyuddannede,« siger Jens Mølbach.

DI: brug for flere vækstjob

Hos DI roser forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof universiteternes indsats.

»Det er rigtig glædeligt, at humanisterne får arbejde og kan være med til at skabe værdi. Men det er vigtigt at huske, at det i høj grad er ingeniørerne og økonomerne, der skaber vækst. Derfor er det vigtigt, at vi får flere studiepladser til den gruppe,« siger hun.