____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rasmus Hamann er uddannet kandidat i musikvidenskab. Men han er også iværksætter med virksomheden Knowtheirname, som han dannede, mens han stadig læste på studiet. Virksomheden arbejder med musik, branding og markedsføring.

»Det var mit studiejob at lave musik i stedet for at sidde ved kassen i Netto. På studiet arbejdede vi med at lave musik til trailers og reklameting. Jeg fandt ud af, at hvis man er god til det – og det var jeg – så kunne man jeg sælge det. På kandidatdelen fik jeg kontakt med et firma, der ligger i London. Der blev jeg tændt på at skabe min egen virksomhed, der udvikler kampagner for et brand i et samarbejde med musikbranchen,« siger Rasmus Hamann, der netop har åbnet en ny afdeling af virksomheden i Hamburg med en tysk partner. Samlet set har virksomheden rundet den første million i omsætning.

»Det er altid svært direkte at sige, hvad jeg har brugt fra studiet. Men et langt stykke hen ad vejen er det kreativitet. Det er evnen til at kunne skabe noget nyt. Vi begynder med at finde ud af en masse ting om et givet brand, og med den viden finder vi ud af, hvad vi så kan skabe. Det svarer lidt til at lave en opgave på universitetet inden for det felt, vi arbejder med,« siger Rasmus Hamann.

For Ingrid Stage, formand i Dansk Magisterforening, er det oplagt, at humanisterne søger over i det private.

»Blandt de nyuddannede humanister er det over halvdelen, der bliver ansat i private virksomheder. Vi kan se, at flere og flere af de nyuddannede finder arbejde i det private. Der er tale om alle mulige virksomheder. Også små. Det kan være selvstændige håndværksvirksomheder. Akademikerne holder styr på papirerne, udvikler marketing og lignende opgaver,« siger hun.

Ingrid Stage mener desuden, at særligt de sproglige og kulturelle kompetencer gør humanisterne oplagte medarbejdere i virksomheder, der ekspelvis eksporterer til udlandet.

»Mange bliver ansat i eksporterhvervene. Den sproglige og kulturelle forståelse, som humanister har med, er med til at skabe mere eksport. Derudover kan det være en bred vifte af stillinger som kommunikationsrådgivere, projektledere, marketing og IT samt reklamebureauer.«

Karrierekonsulent ved Aarhus Universitet, Lotte Kofod Ludvigsen, er enig i, at humanisterne kan gøre karriere i eksportvirksomheder.

»Vi ser helt klart en tendens med flere og flere humanister, der rykker over til de private virksomheder, og vi ser det inden for rigtig mange forskellige fagligheder. Eksempelvis er der blandt de sprogstuderende mange, der går til private virksomheder, som arbejder med sprog og kommunikation. Det kan også være kulturtræning. Det bliver brugt, når en virksomhed skal udstationere en række medarbejdere i Kina. Så bliver de trænet og briefet, så de ikke er på helt bar bund, når de lander i Beijing,« siger hun.

Ifølge Lotte Kofod Ludvigsen er humanisterne omstillingsparate og har en tværfaglighed, der passer godt ind i private virksomheder.

»De er gode til at begå sig i stor kompleksitet, og de er omstillingsparate. At tage udgangspunkt i den situation, de nu lander i, og sætte sig ind i helt nye felter. Det skyldes, at de har haft komplekse studier og mulighed for at være tværfaglige. Mange af dem har været i praktik og studeret i udlandet og haft de her tværfaglige forløb.«Søger de ud på grund af lyst, eller er det fordi, det er der, jobbene er?

»Det er både og. Vores kandidater har et langt arbejdsliv, og mange kan veksle mellem det offentlige og private. For mange er der ingen berøringsangst, og derfor er det også vigtigt, at den her historie bliver fortalt. For der har været modsatrettede historier. Men det er et faktum, at flere og flere arbejder i det private.«

Tænketanken DEA udgav i denne måned undersøgelsen »beskæftigelsesbarometer«. Den fortæller noget om, hvordan forskellige faggrupper klarer sig på arbejdsmarkedet. Heri fremgår det, at humanisterne i perioden 1980 til 2010 har set en stor vækst, når man kigger på ansættelser i private virksomheder.

»Rockwool Fonden udgav i 2011 publikationen »Danmarks Kvalifikationsbalance«. Der fremgår det, at flere og flere humanister bliver ansat i eksporterende job. Siden 1980 har der været en kraftig vækst af humanister i de virksomheder, der eksporterer. Vi kan se i vores undersøgelse, at der også er en generel stigning blandt ansættelser i private virksomheder. Desuden kan vi se, at de indtager nogle kvalificerede stillinger, der dog ikke nødvendigvis matcher deres profil,« forklarer forskningschef Martin Junge fra DEA.

»Den typiske stilling er sekretær. Men en sekretær, der tjener mere end en HK-uddannet sekretær. Vores tolkning af det er, at de finder en ny beskæftigelse i den private sektor, der ikke har eksisteret for dem tidligere. Sekretær er en meget bred stilling, så det kan spænde meget vidt. Der har været historier om, at de så bare kørte taxa og var cykelbude. Det har vi ikke fundet belæg for i vores undersøgelse. Der er nogen, men ikke ret mange. De indtager nogle kvalificerede stillinger, der dog ikke nødvendigvis matcher deres profil,« siger Martin Junge.

På trods af, at flere og flere humanister rykker over i det private, mener han dog, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om der bliver uddannet for mange.

»Der er blevet uddannet for mange humanister i forhold til de job, de normalt besidder. I gymnasierne og andre steder i den offentlige sektor. Så selv om mange flytter over på det private arbejdsmarked, kan man sætte et lille spørgsmålstegn ved, om vi har brug for så mange humanister,« siger Martin Junge.