Sprogfolk og andre humanister er marcheret fra de offentlige kontorer over i private virksomheder. I 1980 var seks ud af ti akademikere beskæftiget i offentlige job. I dag er det kun fire ud af ti. Og hver femte humanist arbejder i dag i et eksportrelateret job. Til sammenligning var det kun 3,5 procent af humanisterne, der brugte deres tid på eksport.

Det fremgår af en ny rapport, Danmarks Kvalifikationsbalance, som Rockwool Fondens forskningsenheden står bag.

- Humanisterne vandrer i dag i langt højere grad ud i virksomhederne og er med til at producere den danske eksport, end de var for 30 år siden, siger økonomiprofessor Nikolaj Malchow-Møller.

Han er forfatter til rapporten sammen med kollegerne Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen.

Rapporten fortæller ikke mere specifikt, hvad humanisterne foretager sig i de private virksomheder. Men det er ofte specialiserede opgaver som konsulentydelser og markedsføring af virksomhedernes produkter.

Og det er især humanister med sprog og kommunikation som uddannelsesbaggrund, som det private erhvervsliv efterspørger.

Nikolaj Malchow-Møller forudser, at vandringen af humanister til det private erhvervsliv vil fortsætte med at stige, fordi økonomien fortsat vil være videnintensiv.

- Jeg har svært ved at se, hvorfor den ikke skulle fortsætte med at stige. Vi ser et mønster, hvor humanisterne i klart stigende grad anvendes i andre dele af økonomien, siger Nikolaj Malchow-Møller.

- Som humanist kan man sagtens finde arbejde i det private erhvervsliv, siger han.

Inden for alle typer lange videregående uddannelser er der i dag en større andel, som beskæftiger sig med eksport. Humanisterne har imidlertid rykket mest, dog fra et lavt niveau.

Rapporten er skrevet for Rockwool Fondens Forskningsenhed.