Han plejede altid at gemme ham væk. Hvis pressen kom på besøg, eller kalenderen bød på en premiere, skubbede Stig Elling altid sin partner Steen Andersen i baggrunden og trådte selv frem som den single direktør.

Gift? »Nej,« stod der altid i bladene. Selv om han havde levet i 25 år med den samme mand.

Star Tour-direktøren havde det ligesom så mange andre danskere. Seksualitet var for ham en privat sag. Især på arbejdspladsen. Derfor var der ingen grund til at hænge homo-skiltet om sin egen hals og ligefrem invitere til fordømmelse.

Men en dag havde de mange små, hvide løgne presset sig sammen til en hård klump af utroværdighed i maven. Stig Elling valgte derfor at lave det store udspring over for offentligheden. I Se & Hør. Med fotos af Steen og ham.

- Jeg ville være ærlig omkring det. Det var et kontrolleret udspring. Jeg ville diktere det selv, og de kom ud og tog nogle pæne billeder og skrev en pæn tekst. Så var den ude, og nu vidste familien Danmark det. Efter jeg har gjort det, har jeg haft det rigtig godt, siger han.

Særsyn blandt ledere

Homoseksuelle topledere er et særsyn i dansk erhvervsliv. I hvert fald den offentligt erklærede af slagsen.

De fleste virksomheder har ligestilling indføjet i deres CSR- eller personalepolitik. Ledere taler i et væk om at inkludere det hele menneske i organisationen, mens man i mange HR-afdelinger arbejder for mangfoldighed. Samtidig er det de færreste bestyrelsesformænd anno 2009, der vil sige til citat, at homoseksuelle ikke er velkomne på toppen i deres virksomhed.

Alligevel er de der ikke rigtig. Bøsserne og de lesbiske i jakkesættet, der åbent fortæller om, hvordan de mødte deres partner og om sammenhængen mellem karriere og privatliv. Emner, som så mange andre topchefer har fortalt om i medierne.

Stig Elling fra Star Tour er den mest kendte homoseksuelle erhvervsmand. En anden er Dan Boyter fra Pressalit Group, mens en tredje er Frank Fiskers fra Scandic Hotels. Derfra er der en rungende radiotavshed, der ikke passer sammen med statistikken om, at hver tiende dansker er homoseksuel og antallet af virksomheder noteret på Københavns fondsbørs.

Stig Elling har selv kendskab til homoseksuelle topledere, der lever i skalkeskjul i heteroseksuelle forhold. Ifølge ham springer de ikke ud, fordi de har skabt sig et image og brand, der ikke harmonerer med homoseksualitet. De lever et kontrolleret liv, som der højst sandsynligt aldrig vil blive lavet om på.

- Man tænker på omverdenen og firmaets renommé. Man er bange for, at det vil skade det. Der er meget frygt i det. Frygt for ikke at blive accepteret, og at det går ud over ens firma. Det kan jo være et meget kompliceret spil at holde sandheden ude. At man er en person, som man rent faktisk ikke er - og man lyver jo faktisk over for personalet. Du vil aldrig få den gode dialog, fordi du altid vil holde en distance, siger han.

Svært at skjule

Da Stig Elling i sin tid blev direktør for Falke Rejser, var han ikke åben om sin seksualitet over for sit personale. Men det blev sværere og sværere at skjule, at han levede sammen med en mand, der ofte tog på rejser med ham. Fra det punkt begyndte han at springe ud på de arbejdspladser, hvor han efterfølgende fik arbejde. Og da han stillede op til folketingsvalg, var det ikke længere en mulighed at skjule sit forhold til Steen.

- Man skal ikke gemme den, man holder meget af. Det var synd for Steen, og derudover er det, som om man skammer sig over sin seksualitet. Alle de mærkelige spørgsmål jeg fik før om eksempelvis børn, har jeg fået minimeret - nu ved folk, hvordan det hænger sammen. Det kan godt lade sig gøre at springe ud, uden at man bliver mindre velanset eller skal miste sit job.

Hvis fem toplederkandidater i dag bliver stillet op ved siden af hinanden med lige gode kvalifikationer, er det mest sandsynligt, at den homoseksuelle bliver sorteret fra. Det er Stig Elling overbevist om. For erhvervslivet er stadig præget af skjult konservatisme, der lever i bedste velgående bag pæne ord om mangfoldighed. Det er også de færreste homoseksuelle, der skriver om deres seksuelle orientering i ansøgningen.

- Man springer ikke ud ved personalesamtalen eller i ansøgningen. Det sker først, når man er inde i varmen. Man er bange for, at det gør tingene mere besværlige. Du får ikke en erhvervsleder til at sige i dag, at der ikke er plads til alle. Men der bliver kigget efter. Det er helt sikkert.

Han efterlyser flere erhvervsledere, der tør tage springet helt ud. Der mangler rollemodeller, så de unge homoseksuelle kan se, at man kan forene sin seksualitet og karriere uden at skjule førstnævnte i busken foran domicilet, når man træder ind ad døren om morgenen.

- Der er en fordom om, at homoseksuelle primært arbejder som makeup-artister - og det gør de jo ikke. De findes også i sportsverdenen og erhvervslivet. Og seksualitet er ikke en privatsag. Man taler om privatlivet med sine kollegaer henover frokosten, og det bliver pludselig svært, når man skal tilbageholde oplysninger. Du bliver nødt til at tage konsekvensen og springe ud, hvis du vil have et ordentligt liv på arbejdspladsen, siger Stig Elling.

Hos IBM har man i længere tid arbejdet med mangfoldighedsledelse. En af dem, der deltager i arbejdet, er projektleder Jørgen Weis, der selv er homoseksuel. I sit eget netværk har han kendskab til en højtuddannet leder, der ændrede sin telefonsvarer til kun at oplyse to efternavne, da han begyndte at søge højtplacerede job. For han frygtede, at homoseksualiteten var en barriere. Jørgen Weis bliver selv stillet over for dilemmaet om at springe ud, hver eneste gang han skal ud til en ny IBM-kunde i et projekt.

Ekstra mod

Jørgen Weis har oplevet kollegaer, der ikke ville springe ud på arbejdspladsen. De mente ikke, at det ragede andre. Han har også oplevet kollegaer, der sagde »bøsserøv«, når noget var galt - selv om han sad lige ved siden af.

- Det kræver lidt ekstra mod, hver eneste gang man skal fortælle, at man er anderledes. Derfor bliver det lettere at gemme sig i et hjørne eller fortælle lettere omskrivninger af ens privatliv. Men det gør det bare endnu sværere at springe ud, fordi man er bange for at miste troværdigheden. Der er også lidt af et generations-efterslæb. Jeg tror, at de yngre generationer er langt bedre til at tale åbent om det i stedet for at vikle sig ind i små løgne, siger Jørgen Weis.

Ligesom Stig Elling tror han på, at man som homoseksuel rammer det selvsamme glasloft, som kvinderne har kæmpet for at bryde igennem.

- Jeg tror, at det er hamrende svært at komme helt til tops. Man udvælger folk, der ligner en selv. Og det lider de homoseksuelle under - for vi ligner ikke de andre. Den samme konservatisme så man under Outgames. Få af de store erhvervsfonde støttede projektet, selv om mange mennesker kom til byen. Måske er vi i deres optik stadig ikke helt fine i kanten.

Mangfoldighed

Nu vil en erhvervsleder nok spørge sig selv: hvorfor skal vi egentlig gøre noget særligt for de homoseksuelle, så de føler sig velkomne? Hos Dansk Industri er svaret følgende: Fordi man skal tiltrække alle former for medarbejdere.

- Nogle virksomheder er mere bevidste om det end andre. Jeg tror, det er noget, vi alle kommer til at blive ud fra den brede mangfoldighedstanke. I de store internationale koncerner uden for Danmark er det top of mind, fordi man har hele verden som arbejdsplads, og de danske virksomheder vil også følge trop, siger direktør Bolette Christensen fra DI.

Hun kan til gengæld ikke give et entydigt svar på, hvorfor der findes så få homoseksuelle topchefer i Danmark.

- Jeg tror, at der er mange, der i lighed med kvinder ikke har lyst til, at det skal handle om deres køn eller seksualitet - det skal handle om kompetencerne. Det er typisk dansk - seksualitet er en privatsag, og vi har vores personlige integritet. Vi adskiller det private og det ydre. Jeg tror dog, at der vil komme flere homoseksuelle rollemodeller frem, og det vil rykke noget.

Omvendt tror Bolette Christensen på, at der er lang vej endnu.

- Det er svært for mange at tale om homoseksualitet. Danskerne er gode til i attitude at virke tolerante, men vi er ikke gode til at tale om homoseksualitet på andet end en distanceret måde, og for mange er seksuelle afvigelser en forskrækkelse. Vi er et homogent samfund på mange måder. Det er lidt mere rart at være ens, og derfor er det nemmere at ansætte folk, der ligner en selv, siger hun.

Stereotype ledertyper

I LGBT Danmark (tidligere Landsforeningen for bøsser og lesbiske) ser man også problemer ved at være homoseksuel på en arbejdsplads. Talsmand om arbejdsmarkedet Rikke Voergård-Olesen mener, at det største problem er, at vi alle er enige om, at der er ligestilling i Danmark. Det gør det svært at rykke ved tingene.

Ligesom Stig Elling er hun overbevist om, at de færreste homoseksuelle i dag springer ud i en ansøgning. De ønsker ikke at være særlige. Hun har selv oplevet at blive omtalt som »den lesbiske« på en tidligere arbejdsplads.

- De forhindringer, der eksisterer i forhold til kvinder på lederposter, er de samme, som gør det svært for de homoseksuelle at springe ud på arbejdspladsen. Ledere er som regel maskuline stereotyper, man skal passe ned i.

Hun giver heller ikke meget for udsagnet om, at »seksualitet er en privatsag«.

- Folk glemmer, at det er heteroseksuel orientering ikke. Og det handler ikke om nogen, som ønsker at delagtiggøre deres kolleger i intime detaljer fra deres soveværelse. Det handler blot om, at nogen ønsker at kunne føle sig som ærlige og hele mennesker og ikke være nødsaget til at lyve i ganske almindelige hverdagssamtaler på deres arbejdsplads.

De åbne arme korte

Enhver leder ønsker medarbejdere, der føler sig godt tilpas i organisationen. De ønsker også ærlige medarbejdere med ambitioner. Begge ønsker kan være svære at opnå, når der skjult inde i organisationen sidder homoseksuelle medarbejdere og gemmer sig bag computerskærmen.

- Måske er der to erklærede homoseksuelle på arbejdspladsen, men i virkeligheden er der ti, fordi de resterende otte ikke føler sig trygge nok til at springe ud. Nogen vælger at lade være, fordi de ved, at det vil skabe problemer i forhold til kollegaerne og chancerne for forfremmelse. Jeg har selv oplevet ufaglærte job, hvor jeg ikke kunne springe ud. Det var slet ikke en mulighed, siger Rikke Voergård-Olesen.

Erhvervslivet ser sig selv som et sted, hvor alle velkomne. Det minimale antal offentligt erklærede homoseksuelle topchefer tyder dog på, at de åbne arme ikke når rundt om alle. Alligevel er noget under forandring, mener Stig Elling. Den nye generation af homoseksuelle er langt mere åben. De er vant til at tale ærligt om deres liv. Og i modsætning til ham behøver de forhåbentlig ikke at gemme ham eller hende, de holder af, væk.