Holder du ferie? Nej vel?

Når vi nu har tilkæmpet os de mange flere fridage end vore naboer har, hvad bruger vi dem så til?

Danskerne er gode til at holde fri og ferie – i hvert fald set på antal timer og dage vi lader tasken stå og bliver derhjemme i forhold til vores europæiske kolleger. Franskmændene er godt nok bedre til det når man regner efter, men de scorer på at have en kortere arbejdsuge end os – ferien er stadig ikke så lang som vores.

En positiv statistik hvis man tror på at fri og ferie er lig med at lade batterierne op, slappe af og få ny energi til næste heat, der vinker forude med kun en kort efterårs- og juleferie til at reparere på kontoen. Det kan være nødvendigt at sætte opladeren til i rigtig lang tid, for når de fleste kommer til sommeren er batteriniveauet helt i bund og kortere ture i stikkontakten giver ikke nok.

Men holder vi så fri? Når vi nu har tilkæmpet os de mange flere fridage end vore naboer har, hvad bruger vi dem så til? Slukker vi for mobilen og lader email være email? Sætter autosvar til og beder interesserede vente de 3 uger vi er væk? Nyder vi uvidenheden, at være ude af loop’et, at andre nok skal klare ærterne?

Eller sniger vi os ind på det lokale bibliotek i en smålandsk provinsby og skriver os på listen til at låne computeren mellem 13 og 14 medens resten af familien køber krydsord og regntøj? Løber vi rundt på en græsk klippeø og leder efter det bedste sted at få signal til mobilen så vi kan checke de 7 blinkende beskeder? Afsætter vi lige en eftermiddag (det regner jo alligevel!) til at læse et par af de bunker vi ryddede af bordet for at kunne forlade et pænt og ryddeligt kontor?

Det kan være svært at sige nej. Nej til at servicere kunder og kolleger, der ville sidde fast uden hjælp fra os, der er på ferie. Svært også at sige nej til at følge med i hvad der foregår hjemme på ranchen. Hvad laver de egentlig, dem der ikke er på ferie? Hvilke spændende projekter udtænker de, og hvor meget lobby arbejde når de at præstere inden man selv er tilbage? Det kan synes umuligt at sige nej til et telefonmøde med den udenlandske koncernchef eller en vigtig samarbejdspartner, der først selv holder ferie om en måned. At sige nej bliver heller ikke nemmere af at man rent faktisk kan checke emails overalt, og at mobilen jo er med så familien derhjemme kan få fat i en.

Men bag ved det nej, man måske har lyst til at skrive som pauseskærm på den efterladte computer og indtale som svarbesked – ligger der jo et ja. Bag nej’et til altid at være til rådighed, til konstant at være mentalt forbundet med sin arbejdsplads – der ligger et ja til at være til stede hos dem man holder ferie med. Der ligger en mulighed for at fokusere på det, der sker lige for næsen af en. For at komme helt helt ned i omdrejninger, så hjernen har tålmodighed til at læse andet og mere end overskrifter, og måske endda få uventet inspiration og den åndelige føde vi drømmer om men ikke får til hverdag.

Graver man endnu dybere i det der nej til at arbejde i ferien, så kan man også finde et ønske om at bestemme selv. At der ikke er andre der skal disponere over ens fritid – altså respekt for den enkeltes grænser og for hvad man kan forlange de skal yde. Og når man først ned i lagene af det, der kan motivere et nej – altså de mange ja’er der ligger og rasler rundt dernede – så kan det være nemmere at holde fast og være robust i de forhandlinger der ligger forud for og midt i ferien. Forhandlingerne med omgivelserne men ikke mindst med sig selv.

At kunne sige nej er i virkeligheden at sige ja. Ja tak til lykkelig uvidenhed. Ja tak til den ro og det overskud, der skal til for at kunne svømme en tur i regnvejr, glo ud over et lyseblåt hav i et par timer og vælge at læse Proust men også Potter, så man kan nyde filmen (næsten) ligeså meget som ungerne. Check ud, luk ned – og hav en rigtig god ferie.