Holder du ferie? Nej vel?

Slukker du for mobilen og lader email være email? Sætter du autosvar til og beder kunder vente de tre uger, du er væk, og stoler du på, at kollegerne nok skal klare ærterne? Det kan være svært at sige nej.

Danskerne er gode til at holde fri og ferie – i hvert fald set på antal timer og dage vi lader tasken stå og bliver derhjemme i forhold til vores europæiske kolleger. Men hvad bruger vi egentlig alle fridagene til, spørger Business.dks kommentator Malene Rix.

Hun mener, at mange har for svært ved at sige nej.

”Det kan synes umuligt at sige nej til et telefonmøde med den udenlandske koncernchef eller en vigtig samarbejdspartner, der først selv holder ferie om en måned. At sige nej bliver heller ikke nemmere af at man rent faktisk kan checke emails overalt, og at mobilen jo er med så familien derhjemme kan få fat i en,” skriver Malene Rix blandt andet.

Men i virkeligheden ville man faktisk sige ja, hvis man sagde nej, hævder hun. Nemlig ja til familien…

Læs hele kommentaren