Hold øje med de amerikanske vinde

Præsident Barack Obama har mistet den politiske kontrol med den amerikanske kongres. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for erhvervslivet, også i Danmark.

David Bentow, journalist, Berlingske Media. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rievers
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ganske som ventet har præsident Barack Obamas demokratiske parti mistet kontrollen med Repræsentanternes Hus i Washington DC, og kun akkurat beholdt kontrollen i andetkammeret, Senatet. Man behøver ikke at være intenst politisk interesseret for at bruge tid på at overveje konsekvenserne for skiftet i det politiske klima.

Faktisk kan man argumentere for, at de politiske beslutninger der bliver taget nu, vil få usædvanligt store konsekvenser for den fremtidige globale økonomi og dermed også for virksomheder, arbejdspladser og finansmarkeder. Man behøver blot at se ned i det nærmest bundløse hul, som den globale finans- og økonomiske krise har skabt i snart sagt alle statskasser.

Det er næppe relevant for forfatteren til denne klumme at vurdere, om det er mest fornuftigt at få styr på statsfinanserne, som den nye britiske regering har valgt at gøre, eller om det er bedre at sværge til den klassiske Keynes-model fra depressionens USA, som går ud på, at det er statens opgave at sparke gang i økonomien igen.

Situationen i USA kompliceres naturligvis af, at magten nu i høj grad er delt mellem Demokraterne og Republikanerne i modsætning til eksempelvis Storbritannien hvor koalitionsregeringen har et komfortabelt parlamentarisk flertal i ryggen.

Men det vil være naivt at forestille sig andet, end at der venter voldsomme politiske slagsmål, selv efter amerikansk standard, indtil det kommende præsidentvalg i 2012.

Global indvirkning: Det er slagsmål, der kan gøre finansmarkederne nervøse og sende såvel obligations- som aktiekurser i snart sagt enhver retning. Men det er også slagsmål, som i høj grad kan påvirke resten af verden, herunder dansk erhvervsliv. For Vestas handler det om tilskudsordninger til alternativ energi, for Novo Nordisk om, hvorvidt Republikanerne vil bruge deres nye magt til at gå til stormangreb på Obamas sundhedsreform, og for A.P. Møller – Mærsk om, hvorvidt Republikanerne i et forsøg på at beskytte amerikanske arbejdspladser er parate til at tage en egentlig handelskrig med Kina. Hvilket ikke kun kan skabe høj bølgegang for containertransporterne over Stillehavet, men også hurtigt kan få uforudsigelige konsevenser for verdensøkonomien.

Også her viser det sig, at en række asiatiske lande har fordele frem for de vestlige lande. Fortolkningen af demokratibegrebet er unægteligt noget anderledes i lande som Kina, Singapore og Thailand, end det er i Europa og USA. Men et langt stykke ad vejen betyder det også, at der er grundlag for en mere langsigtet politik, også økonomisk. Men som enhver økonom vil fortælle, så er der selvfølgelig ikke noget, der er gratis, og risikoen ved manglende demokrati kan være, at politiske omvæltninger sker pludseligt, voldsomt og blodigt, som vi blandt andet har set i Thailand.

Derfor er der ikke grund til at begræde, at den politiske magt skifter, uanset hvilket politisk standpunkt man nu selv har. Men der er grund til at bide mærke i, at skift i politisk magt kan få store og uforudsete konsekvenser selv for små virksomheder i den anden ende af verden. Og for nogle, også i Danmark, kan en politisk beslutning i Washington DC få langt større effekt, end beslutninger taget på Christiansborg eller i Bruxelles.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 5. november.