Hold den syge fast i jobbet

På mandag træder træder ny lov i kraft om såkaldte mulighedserklæringer, som erstatter de normale lægeerklæringer. Har du styr på det?

I stedet for at afklare, hvor uarbejdsdygtig en syg ansat er, gælder det fra mandag om at få klarlagt, præcis hvilke opgaver den sygdomsramte ansatte stadig kan tage sig af, og hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre, hvis arbejdsgiver vil beholde den ansatte på arbejdspladsen.

Fra 5. oktober træder ny lov nemlig i kraft om såkaldte mulighedserklæringer, som i stor stil erstatter de normale lægeerklæringer.

Den nye lov er led i regeringens plan om at nedbringe sygefraværet – som i dag betyder, at 150.000 danskere hver dag er sygemeldt – med 20 procent frem mod 2015. Med loven har arbejdsgiver mulighed for at kræve en mulighedserklæring af den ansatte, som omvendt har pligt til at deltage i at udarbejde en sådan erklæring.

For arbejdsgiverne betyder det, at der ikke længere er tvivl om, hvorvidt de må tage kontakt til den sygemeldte eller ej, fortæller underdirektør og advokat i Dansk Erhverv Charlotte Vester, som oplever, at mange arbejdsgivere er i tvivl om, præcis hvordan de skal håndtere de nye lægeerklæringer.

Blåstempling

- Spørgsmålene går på, hvordan de skal gennemgå, hvad medarbejderen kan og ikke kan, når de ikke samtidig må spørge om, hvad folk fejler. For arbejdsgiveren må ikke spørge til diagnoser, den skal man snakke udenom, hvis medarbejderen ikke selv giver den, siger hun.

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første udfyldes af arbejdgiver og –tager. Den anden af lægen, som tager stilling til, om den sygemeldte kan udføre de forventede opgaver.

- Det, man skal finde ud af, er, om den ansatte kan arbejde på deltid, om der kan arbejdes hjemmefra, om den ansatte har brug for hjælp fra kolleger eller har brug for hjælpemidler. Formålet er, at få folk tilbage på arbejde så hurtigt som muligt. Der er tal, der viser, at jo længere en medarbejder er væk fra arbejdspladsen, jo større risiko er der for, at personen ikke kommer tilbage, men ryger ud af arbejdsmarkedet, fortæller Charlotte Vester.

Sygesamtaler på vej

Det er arbejdsgiver, der skal tage initiativ til samtalen med den syge medarbejder om mulighedserklæringen. Fra 4. januar næste år har arbejdsgiver pligt til at tage en sygefraværssamtale med ansatte, før de har været sygemeldt i fire uger, og samtalen om mulighedserklæringen kan fint klares samtidig - i øvrigt gerne telefonisk, hvis den syge ikke kan møde på grund af sin sygdom.

Hvor stor effekt de nye regler vil have på sygefraværet, vil først vise sig, når både de nye mulighedserklæringer og sygefraværssamtaler har været i brug i et stykke tid.

- Men hvor der før har hersket skrøner om, at arbejdsgiveren ikke må ringe til den sygemeldte, er der ikke længere tvivl: Vi skal kontakte den syge, vi skal holde kontakten vedlige og prøve at få dem tilbage så hurtigt som muligt, siger Charlotte Vester.

Det traditionelle skema for en lægeerklæring forsvinder. Men lægerne kan fortsætte udstede erklæringer på ansattes sygdom, så arbejdsgiver kan altså stadig få dokumentation for, at en medarbejder reelt er syg.