Højtuddannede udlændinge taber lønkamp

Dobbelt så mange højtuddannede udlændinge uden for EU har fået arbejde i Danmark, men til lavere lønninger.

Novozymes får jævnligt specialister til Danmark fra sine indiske og kinesiske datterselskaber. Udlændingene er med deres baggrund og erfaringer med til at styrke forskningen og dermed Novozymes’ konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Stadig flere højtuddannede udlændinge som IT-specialister og ingeniører uden for EU kommer ind på det danske arbejdsmarked, men deres lønniveau ligger langt under deres danske kollegers.

Siden krisen brød ud i 2008 er antallet af højtuddannede udlændinge med lønnet arbejde i Danmark fordoblet, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men samtidig kan Rockwoll Fonden dokumentere, at hvor en dansker med en videregående uddannelse får 70 pct. mere i timen end en ufaglært, så får indvandrere med en medbragt uddannelse kun 41 procent mere.

»Det tyder enten på, at udlændingene ikke finder arbejde, som svarer til deres uddannelsesniveau, eller at deres uddannelse er dårligere end den tilsvarende danske. Hvis vi skal sikre, at den importerede arbejdskraft bruges bedste muligt, er der behov for større klarhed på det her område,« siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwoll Fondens Forskningsenhed.

Fagforeninger advarer mod løntryk

Regeringen har med de Radikale i spidsen lagt op til at lempe på netop beløbsordningen og greencard, så man fremover kun skal tjene 250.000 kr. om året for at komme ind i Danmark. Men fagforeningerne advarer nu om, at det udelukkende vil føre til øget løntryk.

»Vi vil gerne have udenlandske ingeniører ind, men de skal have nogle særlige kompetencer, vi ikke selv har i Danmark. Hvis man tjener under 375.000 kroner om året er man ikke specialist, og hvis man sænker beløbsgrænsen endnu mere, vil det i højere grad føre til løntryk. Det har jo aldrig været lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, end det er i dag,« siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget i IDA, Morten Thiessen.

Fagforeningen Prosa, som især har haft fokus på problemet på IT-virksomheden CSC, mener, at fagforeningerne ligesom tidligere bør have høringsret, hver gang en udlænding kommer ind i Danmark på én af ordningerne.

»I dag har vi jo ingen mulighed for at kontrollere, om der rent faktisk er behov for de folk,« siger formand for Prosa, Niels Bertelsen.

Virksomheder: Behovet er der

Men IT-branchen mangler netop nu mellem 1.000 og 2.000 specialister, og udsigten til arbejdskraftmangel bliver endnu større om få år, vurderer brancheforeningen DI ITEK.

»I år har vi set et rekordstort antal søge ind på de videregående uddannelser, men det er ikke nok til at løse behovet for kvalificeret arbejdskraft. På korte sigt er det nødvendigt, at virksomhederne rekrutterer i udlandet, for der går mange år, før de unge har de rigtige kvalifikationer. Vi taler om folk med meget lange uddannelser og specifik erfaring,« siger direktør i DI ITEK, Tom Togsverd, som gerne så, at der udelukkende var én indgang til Danmark med et krav om en årsløn på over 300.000 kr.

Mangel på ingeniører

Også ingeniørvirksomhederne mangler folk med spidskompetencer inden for infrastruktur som anlæg af jernbaner og sygehuse.

»Virksomhederne kigger jo ikke udelukkende på, hvor stor ledighedskøen er i Danmark, når de skal rekruttere. Det afgørende er medarbejderens kompetencer. Virksomhederne er generelt blevet mere internationale de senere år, og medarbejderne skal også afspejle det,« siger direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver.

Den mangel mærker man tydeligt hos én af landets største virksomheder, COWI, som har ansat stadig flere udenlandske ingeniører de senere år. I begyndelsen var det medarbejdere uden for EU, mens de i øjeblikket primært kommer fra andre europæiske lande.

»Der er meget få herhjemme, som har kompetencer inden for jernbaneanlæg. Vi tager alle dem fra de danske uddannelser, som vi kan få fat i, men det er ikke nok,« siger direktør Anton Petersen, der samtidig efterlyser et større fokus på de klassiske ingeniørdiscipliner på de danske uddannelsesinstitutioner.B