Højt placeret kvindelig leder: Alarmlamperne tændes, hvis du som kvinde har børn

»Det gik op for mig, at det ikke hjælper min position i firmaet at blive associeret med mine børn.« Højt placeret kvinde fortæller om den sexisme, hun har mødt herhjemme.

På baggrund af Berlingske undersøgelse om sexisme og sexchikane blandt karriere-kvinder fortæller en højt placeret kvinde i en amerikansk koncern om sine oplevelser.  Berlingske kender hendes identitet, men kvinden ønsker ikke at stå frem med navn.

»Jeg er udlænding og har altid haft internationale job. Jeg kom til Danmark, bl.a. fordi jeg regnede at kunne kombinere familie og job i Danmark, fordi der er en større forståelse for kvinder, som arbejder end så mange andre steder.

Men jeg møder stadig rigtig mange fordomme om meget fastlåste rollemodeller. Når mine kolleger taler om en kompetent kvinde, så er hun enten sød eller en bitsch. Når man taler om en mand, så er han dygtig eller stræbsom. Der findes ikke et tilsvarende ord for bitch til mænd. Man siger heller ikke, at mænd er søde.

Min mand og jeg var uafhængigt af hinanden til møde med en headhunter for at promovere os selv i forhold til en bestyrelseskarriere, da vi begge stod ved en milepæl i vores karrierer.  Da searchkonsulenten mødte min mand, som oplyste, at han havde tre børn, så sagde konsulenten: »Supergodt, du har “a balanced life«, og så gik de videre til næste emne.

Da jeg mødte præcis den samme konsulent og gav samme oplysning om tre hjemmeboende børn, skulle jeg bruge en halv time på at forklare, hvordan jeg får familie og job til at hænge sammen.  Det sidder meget dybt i Macho-Danmark, at hvis du er en mand, og du har børn, så har du et balanceret liv. Men hvis du som kvinde har børn, så tændes alle mulige alarmlamper.

Da jeg kom tilbage fra barsel, spurgte alle mig, hvordan går det med din baby, men min mand blev aldrig spurgt på sit job. Det gik op for mig, at det ikke hjalp mit image eller min position i firmaet at blive associeret med mine børn.

Da jeg positionerede mig som arbejdende kvinde i mine unge år, og jeg blev spurgt til mine børn, så svarede jeg blot: »Det går superfint, tak«, og begyndte så at tale om business-relevante ting i stedet for for at undgå at blive trukket ind i et spille en moderrolle, hvor man snakke meget om sine børn.

Men efter at jeg i en mere moden alder har fået positioneret mig i rollen som karrierekvinde, så efterspørger alle jo rollemodeller. Derfor har jeg været meget åben om, hvordan jeg har fået en fleksibel arbejdsløsning, og hvordan jeg har klaret det.

Så har jeg oplevet, at alle de mænd, som - pga. af at jeg har startet det - også har fået en fleksibel løsning, flexjob på lidt nedsat tid eller andet - de snakkede aldrig om det. Det var badly associated med det at gøre karriere. Jeg har flere gange pushet dem, og sagt kom nu, vi har en global website - hvorfor fortæller du dem ikke om, hvordan du har gjort det. Neej, jeg har andre vigtige ting …«

Jeg sagde, jeg gør det for alle dobbelt-karriere-parrene - ikke bare for kvinderne, som befinder sig i rush hour af deres karriere med job og små børn. But they never took the torch.