Her scorer kvinderne kassen

Under finanskrisen har en række amerikanske kvindelige topchefer haft en betydelig lønfremgang i forhold til deres mandlige kolleger. Udviklingen kommer bag på eksperterne.

Yahoo's vellønnede topchef Carol Bartz Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det internationale nyhedsbureau Bloomberg har opgjort, at 16 kvindelige topchefer blandt USA's 500 største børsnoterede virksomheder sidste år fik lønpakker på 14,2 millioner dollars – eller 85 mio. kr. - i gennemsnit. Det var 43 mere end gennemsnittet af deres mandlige kolleger og en fremgang på 19 pct. I forhold til 2008, hvor de mandlige topchefer måtte acceptere en gennemsnitlig lønnedgang på 5 pct. i forhold til det foregående år.

Se 10 velbetalte amerikanske erhvervskvinder

”Jeg mindes ikke at have set, at kvinder har fået mere end mænd,” konstaterer Frank Glassner, der er chef for konsulentvirksomheden Veritas Executive Compensation Consultants i San Francisco.

Den amerikanske ekspert i aflønning for topchefer, Craef Crystal, som har analyseret lønningerne for Bloomberg, begrunder udviklingen med, at amerikanske virksomheder ikke ønsker at komme i problemer i spørgsmålet omkring underbetaling af kvindelige chefer.

”Så hvis vi er galt på den, så lad os være galt på den ved at betale dem (kvinderne, red.) for meget.”

Professor i ledelse og organisation, Sheila Wellington, hælder dog også til den darwinistiske anskuelse om, at den stærkeste når længst, når det gælder de 16 velbetalte kvindelige koncernchefer.

”Der er tale om de stærkeste, mest egnede og sejeste. De har måttet forhandle hårdt hele vejen op,” påpeger hun.

På det mere brede niveau, så ligger de amerikanske kvindernes lønninger i første kvartal 2010 på cirka 79 pct. af deres mandlige kollegers.

På virksomhedslederniveau ligger kvindernes løn på 75 pct. af mændenes, viser en undersøgelse af topchefernes løn i 1,1 million amerikanske virksomheder, hvor hver fjerde topchef er kvinde.