Internetadresser består ofte af ord, der er trukket sammen uden mellemrum. Dermed kan der til tider opstå alternative - og til tider bizare - tolkninger af navnet. Det har den amerikanske forfatter Andy Geldman nu skrevet en bog om, og resultatet er en stribe eksempler på, hvor galt det kan gå.

Tag for eksempel at se på adressen therapistfinder.com. Ideen bag hjemmesiden er, at den skal vejlede personer, der har brug for en psykoterapeut - men men man kan altså også læse adressen som en, der henviser til at finde voldtægtsmænd. Et andet eksempel kuglepenproducenten Pen Islands adresse, der er blevet trukket sammen til det mindre lødige penisland.net.

Læs også: Fanden har opfundet computeren

Andy Geldman forklarer, at der ikke er noget nyt i komiske firmanavne i sig selv. Det nye er, at internettet tvinger folk til at være kreative, og at det er i den proces, det går galt.

"Der har altid været firmanavne, som var ufrivilligt komiske, men internettet har ført fænomenet op i en helt anden liga. Og det hele skyldes, at man ikke kan have mellemrum i en internetadresse," siger Andy Geldman til netnyheds-sitet Newslite.tv.

Hvem spiste småkagen?

Geldman har samlet over 100 eksempler i bogen, og han mener, at vi kommer til at se meget mere til fænomenet fremover, fordi der til stadighed kommer flere internetsider, og fordi konkurrencen om de gode og simple navne bliver større.

"Med over 100 millioner registrerede hjemmesider er det allerede utroligt usandsynligt, at et firma kan få det hjemmesidenavn, som ville være dets førstevalg," siger Andy Geldman og tilføjer:

"Faktisk skal et firma være heldig for at få dets andet, tredje eller hundrede valg."

Læs også: Ti sikre måder at tirre en nørd

Andy Geldmans bog har titlen "Slurls - They called their website what?", og den udkom på engelsk i maj. Geldman er softwareudvikler og iværksætter og snublede ifølge Amazon.com over de første eksempler på uheldige netadresser i 2006, hvorefter interessen for fænomenet tog fart.

Begrebet "Slurls" er en sammentrækning af begrebet "slurl", der kan oversættes til at betyde lemfældig udtale, og internetadresse-betegnelsen URL. Geldman har bloggen "Who ate the cookies?", hvor han bl.a. kommenterer Slurl-fænomenet.

KENDER DU TIL ANDRE SKÆVE NETADRESSER? SKRIV DEM I KOMMENTARFELTET