Her er ugens op- og nedture i erhvervslivet

Fotobyline: PR, Dennis Lehmann, Niles Ahlmann Olesen, Niels Ahlmann Olesen. Fold sammen
Læs mere

 

Ugens vindere

Portræt af Administrerende direktør i speditørvirksomhed DSV, Jens Bjørn Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann.

Kom med til DSV-topchefens morgenbarbering

Man ser det for sig, DSV-topchefen Jens Bjørn Andersen i sin villa på Viggo Rothes Vej i Charlottenlund, i natbukser, stornynnende foran spejlet i badeværelset – i færd med morgenbarberingen.

Og hvad tænker sådan en truckerboss på en tidlig hverdagsmorgen? Opkøb, opkøb og opkøb, såmænd. DSV kom med regnskab i denne uge, endnu et super et af slagsen, og penge på bundlinjen giver opkøbspower til DSV-chefen. Til Berlingskes Michael Korsgaard sagde Jens Bjørn Andersen: »Jeg står og tænker over det (opkøb, red.), når jeg barberer mig om morgenen.« Aktien fik endnu et nøk opad.

Den tidligere elitesvømmer kunne i øvrigt samme dag fejre 10 års jubilæum som topchef i DSV, som snart runder 50.000 medarbejdere. Det fik Jens Bjørn Andersen til på Twitter at poste et billede med et flag og tre flasker Bollinger-champagne af ukendt prisniveau.

Nu er DSV-folket jo verdenskendte i Danmark for den underspillede facon og omkostningsfokus. Set i det lys antager gossipperne, at der selvfølgelig er tale om en af de billige Bollinger-champagner.

Kåre Schultz, CEO Lundbeck Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Guruen Kåre Schultz og alle hans disciple

Det vil nok være at stramme den at kalde Kåre Schultz for lederen af en nyreligiøs finansbevægelse. Faktum er i hvert fald at tusinder af danske private investorer blindt følger i hælene på Kåre Schultz, uanset hvor han bevæger sig hen. Der er afkast i Kåre.

Manden med guldbukserne er pt. topchef i den israelske kopimedicinkoncern Teva, som med en alt for stor gæld for ikke længe siden var sendt så alvorligt i tovene, at eksistensen var i fare. Så Teva-bestyrelsen fik hevet Hårde Kåre til Tel Aviv for knap et år siden er aktien drønet op.

Nimåneders regnskabet i denne uge endte med endnu en opjustering. Så stor er tilliden til Kåre Schultz, at Teva-aktien faktisk faldt, da det ellers positive regnskab kom på gaden. Og det er måske Kåre Schultz' største udfordring, nemlig at tøjle de stadigt stigende forventninger, der lægges ind i Kåre Schultz-bevægelsen.

Niels Peter Louis-Hansen Coloplast PR-foto Fold sammen
Læs mere

Han har flest penge på bogen i Damark

Det er givetvis en titel og en opmærksomhed han helst ville være foruden, Danmarks rigeste. Den sky Niels Peter Louis-Hansen, Vedbæk, storaktionær og næstformand i Coloplast er af det internationale netmedie Bloomberg på den seneste liste røget op som landets mest formuende med en personlig pengekasse på 45 mia. kr.

Først og fremmest på grund af kursraketterne Coloplast og Ambu, som den 71-årige Niels Peter Louis-Hansen personligt ejer 15 procent af. Mange vil nok mene, at Lego-familien i Billund, Kirk Kristiansen, ligger allerøverst, når værdierne skal gøres op. Og som familie betragtet er der da også et godt stykke fra Lego-familiens samlede formue til Louis-Hansen-familiens samlede formue.

Familieoverhovedet i Lego, Kjeld Kirk Kristiansen, har imidlertid delt de mange milliarder ud på familiemedlemmerne, og derfor ligger Kjeld Kirk Kristiansen pt. »blot« på en fjerdeplads, hvis man skal tro Bloomberg-opgørelsen.

Niels Peter Louis-Hansen og familie kontrollerer samlet set værdier på den anden side 70 mia. kr., en del af disse dog bundet i en erhvervsdrivende fond.


Ugens tabere

SAS direktør Lars Sandahl Sørensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Øretæverne flyver lavt mod SAS-boss

Det er sin sag at være COO, chief operating officer, i SAS i disse uger. For det er titlen, danske Lars Sandahl Sørensen er udstyret med, og derfor er han manden med ansvaret for driften i det skandinaviske flyselskab.

Når aflysningerne vælter ind i hundredevis, og kunder i tusindevis enten må udskyde flyrejser – eller nogle måske endda overnatte på solstole i det solrige syd, fordi SAS mangler fly til at hente dem – lander aben direkte på Sandahls skulder.

Sommeren har været præget af høje temperaturer og temperamenter, som brændte hos flykunder, som har oplevet at få deres planlagte flyrejser aflyst. Det har ramt på kryds og tværs i flybranchen. Men i år har SAS ligesom meldt sig ind i klubben af flyselskaber, som ikke har kunne finde plads i luftrummet over Europa (sådan som en delforklaring lyder) og skaffe piloter og kabinepersonale i tilstrækkelige mængder.

Uanset forklaringer er det skidt nyt for kunderne og dermed SAS. Og det ansvar ender hos Lars Sandahl Sørensen.

RB Plus. Arkivfoto:Landbruget tabte danskerne for årtier siden. Tillid til det danske landbrug er i bund, vurderer landbrugskender, som mener, at befolkningen er blevet fremmedgjort over for det ellers stolte erhverv. Arkivfoto: Landbrug & Fødevarers direktør Karen Hækkerup Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Landbrugsboss må sende mariehøner til politikerne

Blå himmel og sol, sol og atter sol har været velkomment for de fleste feriegæster i løbet af sommeren. Men mens vi andre har kunnet kaste os i bølgerne, har tørken og solen været skidt nyt for de danske landmænd.

Der mangler foder, dyr har lidt, og der dukker stadig flere historier op om landmænd, som balancerer på konkursens rand, fordi udbytterne af afgrøderne vil rasle ned og udgifterne omvendt stige mod nye højder.

Det er en udfordring for landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer, hvor direktør Karen Hækkerup må have godt gang i sine politiske kontakter. For spørgsmål er, om der skal mere end gode tanker og lempelser til for at sikre landbruget mod for mange konkurser.

I Sverige og Norge har regeringerne fundet milliarder frem for at hjælpe det trængte erhverv. Så langt er det ikke nået i Danmark, men det vil ikke overraske, hvis tørken ender som en egentlig krise og det kan blive nødvendigt at få åbnet statskassen for at redde trængte landmænd.

FILE PHOTO: SpaceX founder Elon Musk pauses at a press conference following the first launch of a SpaceX Falcon Heavy rocket at the Kennedy Space Center in Cape Canaveral, Florida, U.S., February 6, 2018. REUTERS/Joe Skipper/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Skipper.

Et must med flere penge til Musk

Jeg kan ikke huske mange, der som Tesla-storaktionær Elon Musk evner at brænde milliarder af i højt tempo.

Konkurrenter og eksperter har længe advaret om, at det blot var et spørgsmål om tid, før Tesla bukkede under. Denne uges regnskab viser, at der stadig er liv og håb for den amerikanske elbilproducent.

Underskuddet er stadig et meget nærværende emne i selskabet. Men måske ikke helt så slemt som frygtet. Og regnskabet viste også, at man nok er ved at få bedre styr på produktionsapparatet og derfor kan få mere fart i produktion og salg af den lille Model 3, som reelt er modellen, som skal redde Tesla.

For Musk er underskud og problemer blot noget, der skal snakkes rundt om. Han har endnu investorerne med på spøgen og forhandler i denne tid om etablering af nye bilfabrikker i både Kina og måske Tyskland/Holland.

Det er en særlig evne, Musk har. Spørgsmålet er blot, om han indhentes af virkeligheden, eller igen får snakket sig udenom.