Her er ugens bedste Business Gossip

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Karsten Lauritzen (V), skatteminister, befinder sig på denne uges liste over op- og nedture i dansk erhvervsliv. Se hvor nedenfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ugens nedture

 

Ny gebyrgrib er født

Normalt får Danske Bank alle tævene på finanssektorens vegne. Nu har en ny aktør fået den rolle. Nykredits direktør, Michael Rasmussen, er blevet hovedskurk i fortællingen om grådige finanshuse, der malker kunderne med gebyrer og tvetydige argumenter. Årsagen er Nykredits markante forhøjelse af bidragssatserne, som rammer kunder i datterselskabet Totalkredit hårdt. Michael Rasmussen argumenterer for, at forhøjelserne af bidragene skyldes skærpede krav til kapitaldækning, men argumentet lander samtidig med, at Nykredit har besluttet at blive noteret på børsen. Den onde variant er, at det kundeejede selskab vil flå sine egne for at kunne give nye aktionærer attraktive afkast. Selv om både børsnotering og højere gebyrer på realkreditlån skal bidrage til det politiske ønske om et stærkere kapitalberedskab, bliver fortællingen også svækket af, at direktøren for Totalkredit optager lån hos konkurrenten og dermed undgår sin egen medicin.

Er Novo en beskyttet bolig?

Blandt journalister siger et mundheld, at du ikke er bedre end din seneste artikel, og den var i øvrigt ikke særligt god. Hvis det overføres til bestyrelsesarbejde, må vi spørge Steen Riis­gaard: Hvordan synes du selv, det går? Eller som kollegaen på den anden side af midterstregen har spurgt: Giver Novo-rygmærket for lang snor? Riisgaard har på kort tid har været med til at smide to direktører ud. Først Eivind Kolding i Novo A/S, så Jens Bager fra ALK-Abelló Nu skal vi ikke have medlidenhed med fyrede direktører. Det er en velbetalt erhvervsrisiko, men i begge tilfælde har Riisgaard og bestyrelseskollegerne ikke en afløser klar. Velfungerende bestyrelser arbejder med successionsplaner, så de ved, hvad der skal ske, når en direktør smides ud. Riisgaard har en respektindgydende karriere i Novo-familien. Men sagerne sår tvivl om, hvorvidt pensionerede Novo-chefer kan håndtere ledelse uden for Novos beskyttede bolig.

Skattefar på skovtur

Bum. 9,1 mia kr. forsvandt, uden at nogen angiveligt kan stilles til ansvar. Det er resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse af Skat i sagen om refusion af udbytteskat. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kan ikke klandres, for han var ikke minister, da forbrydelsen mod den danske stat fandt sted. Men han er alligevel en af ugens tabere, fordi han står med en sag, ingen vil tage ansvar for. Det er ministerens operative problem, og det vil forfølge ham og hans departement i lang tid. Hvordan vil samfundets repræsentant i Skat kunne forklare nidkære forfølgelser af almindelige skatteborgere, som mere eller mindre ubevidst har givet sig selv for store fradrag? Hvordan vil ministeren forklare, at Skat behandler alle lige ved at slå hårdt ned på små overtrædelser, mens svindel for milliardbeløb fordufter som dug for solen. Ministeren vil ikke gøre et ansvar gældende over for ledelsen i Skat. De må selv rydde op, siger han. Vi må håbe, at det ikke bliver endnu en skovtur for skattefar, hvor man ikke kan se skoven for bare træer.

Ugens opture

 

Mad for milliarder

Milliardærerne står i kø for at købe sig trofæer. Godt for underholdningen, måske knap så godt for penge­pungen. Men pyt, seniorgossipperen skal være ærlig og sige, at hvis jeg stod med en milliard eller to i hånden, så ville jeg sørme også have noget her-og-nu- værdi ud af mine mange penge – og ikke gemme dem bort i kedelige værdipapirer. Lidt sjov for i hvert fald lidt af de mange penge.

Som nu eksempelvis Flemming Skouboe. Han solgte for godt og vel et årti siden vindmøllevingeproducenten LM Glasfiber og fik to mia. skinnende danske kroner i hånden. En lille del af disse penge blev sat i Henne Kirkeby Kro beliggende nordvest for Varde i det vestjyske. Skouboe fik i denne uge et afkast, som for ham er mere værd end kontanter, nemlig en Michelin-stjerne til sin landsbykro. Og dermed voldsom opmærksomhed. Ingen tvivl om, at bestillingerne nu vælter ind, men om det også skaber overskud på bundlinjen i Henne er mere tvivlsomt. Men pyt, det må være sjovt, så længe det varer.

Frigasts kampesten

Sagen har naget ham mere end så meget andet. Ikke bare en lille sten i skoen for Christian Frigast i det ellers succesrige raid i smykkekoncernen Pandora, men en kampesten, der har naget i flere år for den ærekære direktør i kapitalfonden Axcel. Men nu har han endelig fået den satans kampesten ud af skoen.

Landsretten gik imod byretten og frifandt Pandora-ledelsen for ikke at have opfyldt lovgivningens krav om at informere fondsbørsen tilbage i 2011. Frigast har hverken været direktør eller formand i Pandora, men hele Pandora-projektet med at løfte den lille smykkevirksomhed op til en global smykkekoncern via kapitalfonden Axcel er mere end nogen anden Frigasts værk. Og Pandora har da også øget Frigasts private formue med nogle hundrede millioner. Derfor ærekærheden.

Først nu kan han således med løftet hoved afslutte Pandora-projektet­ med et »mission accomplished«.

Mærsk-familiens mand

Han har ofte stået forrest i billedet, tæt på skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, men sjældent optrådt i spalterne. Direktør Lars-Erik Brenøe var som personlig assistent i næsten to årtier den loyale og trofaste støtte for den aldrende skibs­reder. Mc-Kinney Møller døde i 2012. Siden har Brenøe været en af de allernærmeste rådgivere for familiens overhoved, Ane Uggla.

Nu får Brenøe så yderligere nogle stjerner på skuldrene som forbindelsesled mellem Mærsk-familien og Danske Bank, hvor han træder ind i bestyrelsen. Mærsks store ejerpost i Danske Bank på 22 procent blev i 2015 flyttet fra det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk over i A.P. Møller Holding, som ejes af A.P. Møller Fonden. Brenøe har og har haft en række bestyrelses­poster for Mærsk-familien – den vigtigste som formand for Lindøværftet i det afgørende skifte fra skibsværft til industripark. Den operation lykkedes. Nu glider han ind i den bankbestyrelse, hvor Mærsk-stifteren, A.P. Møller, selv sad for bordenden i et kvart århundrede.