Her er ugens bedste Business-gossip

Se ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Administrerende direktør i Købehavns Lufthavn, Thomas Woldbye. Fold sammen
Læs mere

Ugens opture

Woldbye ser opad

Mens en række flyselskaber har ondt i økonomien, ser det anderledes ud for lufthavnene. Sådan er det også med Københavns Lufthavne, som er udenlandsk ejet, men hvor staten stadig har en 40 procents ejerandel – og den ejerandel er vist nok ikke til salg.

Lufthavnschefen Thomas Woldbye er en optimistisk mand, og på hovedstadens vegne vil gossipperne gerne sige tak for det. Woldby vil investere hundredevis af millioner i udbygning af lufthavnen i Kastrup, så den om nogle år kan tage 40 millioner passagerer om året, lød det i denne uge i et interview i Berlingske Business. Woldbye har nogenlunde bestået sin eksamen, siden han tiltrådte for lidt over fire år siden. Aktiekursen er i den periode fordoblet, stort set den samme udvikling som aktiemarkedet generelt i København. Omsætningen står dog lidt i stampe, og skal lufthavnen vokse fra de nuværende 25 mio. passagerer til 40 mio., skal omsætning og indtjening helst følge med. Det ser pænest ud. Woldbye synes at være manden, der kan levere den vare.

Rebiens recept

Det er forståeligt, hvis Novo Nordisk-chefen, Lars Rebien Sørensen, føler sig en anelse beklemt. Ligefrem verdens bedste topchef. Og nej, det er ikke et kulørt ugemagasin, der står bag kåringen, men det prestigefyldte Harvard Business Review fra universitetet i Boston, USA. Man skal ikke undervurdere sådanne kåringer. Det bringer navnet Lars Rebien Sørensen og virksomheden Novo Nordisk på alles læber i den verden, hvor det for alvor betyder noget. Rebien scorer bl.a. højt på det benhårde fokus på diabetes, ikke nogen svinkeærinder fra fokusområdet, og den stædige fastsholden af, at CSR, altså samfundsansvaret, betyder noget. Den tredobbelte bundlinje kolliderer angiveligt ikke med kravet til profit. Amerikanske medier undrer sig over, hvem ham Rebien er. Journalister møder ham i shorts, sandaler og en polo t-shirt, og så afviser han at bruge et virksomhedsfly. »Det vil sende forkerte signaler om, at min tid er mere værdifuld end andres i virksomheden.« Nå ja.

Næstformanden har ordet

I morgen runder den skarpe dame Nina Smith det skarpe 60 års hjørne. Så tillykke med det. Noget tyder på, at vi måske også kan ønske tillykke med en snarlig forfremmelse i Nykredit-verdenen.

Ikke i realkreditselskabet men i Nykredits politiske verden, i Foreningen Nykredit, der er den ultimative ejer i Nykredit-familien. Her er Aarhus-professoren næstformand i bestyrelsen. I denne uge satte Jyllands-Posten fokus på de kommende valg til Foreningen Nykredit med et kritisk fokus på demokratiet i foreningen – eller vel nærmere fraværet af samme. Overraskende var det ikke foreningens formand, der svarede på spørgsmål, men derimod næstformanden Nina Smith. Og så er det, at gossipperne tænker, at der inden for de næste par år forestår en større reorganisering af strukturen, når den snart 69-årige nuværende formand, Steen Christensen, går af. Nina Smith må være formandsfavorit i foreningen, mens Steffen Kragh så kan overtage formandsposten i Nykredit-forretningen. Det vil være god selskabsledelse.

Ugens nedture

Derfor har Bretton-Meyer svigtet

Der findes ikke noget værre, end når hovedproduktet fejler, og virksomheden ikke kan leve op til forventningerne. Adm. direktør Claus Bretton-Meyer går en tung tid i møde, efter at DBUs hovedprodukt, herre-landsholdet, fejlede grusomt til EM-kvalifikationen 2016. Bretton-Meyer blev ansat i DBU i 2014, og resultaterne er gået fra slemt til værre. Økonomien viser underskud, og landsholdet er i sin ringeste periode i nyere tid. De fleste vil pege på, at landstræner Morten Olsen og spillerne bærer skylden, men topledere ved, at det i sidste ende er deres ansvar, når organisationen ikke leverer. DBU-direktøren kan håbe på, at landsholdet går videre ved to play off-kampe, men allerede nu har forløbet vist, hvor usikkert et fundament DBU står på. Hos DBU er fast tale, at en træner er fredet midt i en kvalifikationsrunde. Det omvendte spørgsmål er, hvorfor ikke udskifte, når alt sejler. I erhvervslivet går man mere nøgtern til værks, især når svigtende resultater har betydning for de økonomiske resultater.

Lasse Lindblad & Co fik hård dom

Capinordic-sagen endte med en dyr dom til tre topfolk i rigmandsbanken Capinordic. Ofte ser vi, at forsvarere kan finde glæde i en dom, selv om deres klienter har tabt. Det var også tilfældet denne gang, hvor forsvarsadvokaterne Morten Samuelsson og Mogens Gaarden »måtte lægge bånd på vores egen tilfredshed,« som Morten Samuelsson sagde det til Business. Men kernen er, at en dom er en dom, og den er i sig selv alvorlig. Lasse Lindblad, der er personificeringen af Capinordic, står som den store taber. Han deler nederlagets pris med Claus Ørskov, bestyrelsesformanden, og Henrik Juul, bankdirektøren. De tre musketerer blev dømt i en række konkrete tilfælde og skal betale en erstatning på 130 mio. kr. inklusive procesrenter for uforsvarlig bankdrift. De dømte overvejer at anke sagen. Tilbage står, at Lasse Lindblad & Co. har et selvstændigt ansvar, og de kan ikke gemme sig bag en global finanskrise.

Andels-Jan på tiggergang

Danske Andelskassers Bank er sendt i byen af Finanstilsynet for at hente frisk kapital. Men adm. direktør Jan Pedersen fra den børsnoterede bank skal ud på en besværlig tiggergang. Danske Andelskassers Bank blev stiftet i 2011 af 16 andelskasser. Hver andelskasse blev omdannet til fonde, der fik aktier i banken. Fondenes formue er derfor bundet i aktier. Problemet for Andels-Jan er, at fondene har tabt over en mia. kr. siden 2011, og hele deres formue er bundet i aktier i banken. De mangler derfor kapital til at deltage i en kapitaludvidelse. Banken er af samme grund tvunget til at finde friske penge andre steder, men hvem vil investere i en bank, hvor aktiemajoriteten ligger i fondene? Kan Jan Pedersen overtale fondene til at afgive magt, og selv hvis det sker, har Anderlskassers Bank så en fremtid, der giver tro på solide afkast. Dansk Aktionærforening har frejdigt kaldt småbanker for kasinoaktier på linje med fodboldklubber. Andels-Jan skal med andre ord finde lykkeriddere for at undgå at ende som Taber-Jan.