Her er Obamas hold

På tirsdag aflægger Barack Obama ed som USA’s præsident. Men han har allerede haft mere end travlt med at sammensætte det hold af ministre og ledende embedsfolk, der skal bære USA ud af den værste økonomiske krise 1930’erne. Berlingske Nyhedsmagasin præsenterer her 10 nøglepersoner.

Læs mere
Fold sammen
Hilda Solis, arbejdsminister
I en tid, hvor arbejdsløsheden i USA er på sit højeste niveau i 16 år, får 51-årige arbejdsminister Hilda Solis en central position i Obama-administrationen med at genskabe job. Bevidst om den alvorlige opgave har hun allerede været på banen med sine højeste prioriteter: Flere jobtrænings-programmer, mere sikkerhed på arbejdspladserne, sundhed og sikring af retfærdig løn og sikring af holdbare pensionsplaner. Hilda Solis er vokset op i Californiens San Gabriel Valley som datter af mexicanske immigranter. Hun har stærke rødder i fagbevægelsen og har erklæret, at hun vil lede et ministerium, der “på ny forsvarer arbejder-familier.”