Her er Obamas hold

På tirsdag aflægger Barack Obama ed som USA’s præsident. Men han har allerede haft mere end travlt med at sammensætte det hold af ministre og ledende embedsfolk, der skal bære USA ud af den værste økonomiske krise 1930’erne. Berlingske Nyhedsmagasin præsenterer her 10 nøglepersoner.

Læs mere
Fold sammen
Rahm Emanuel, chief of staff

Alle udnævnelser af ministre og andre nøgleposter er ligegyldige, hvis der ikke er styr på de indre linjer i Obama-administrationen. Opgaven med at sikre ro og orden, at være præsidentens sekundant med titlen chief of staff, tilfalder 49-årige Rahm Emanuel. I de politiske kredse i Washington er Emanuel kendt for sin kamplystne stil, hvilket har givet ham øgenavnet Rahmbo. Derfor har Obamas valg af Emanuel ikke uventet allerede mødt skarp kritik fra republikansk side, fordi man her finder det besynderligt, at en “parti-partisan” skal sikre et bedre samarbejde mellem republikanere og demokrater.