Her er årets op- og nedture i dansk erhvervsliv

Succesfulde investeringer, bedrag, bestikkelse og etisk underskud er ingredienserne i årets omgang af tabere og vindere.

Bettina Aller, direktør i medievirksomheden Aller Press. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Årets opture

Jeg en Borg mig bygge vil

Næ, Dansk Bank-direktør Thomas Borgen vinder vist heller ingen popularitetskonkurrencer i den brede offentlighed i år. Og ja, han har stadig rigeligt at gøre med at få styr på enkeltdele af den store bank-forretning – fra Irland til Norge.Men hvad betyder det mon egentligt for den norske Dansk Bank-direktør?

Ikke det store, tillader jeg mig at tro. For selv om det for en bankdirektør er vigtigt at banken har et fornuftigt image og ikke for mange problemsager, så er situationen for Thomas Borgen lidt mere nuanceret. Han er nemlig i gang med at levere varen – forstået sådan, at han leverer de økonomiske resultater, som hans ejere og hans bestyrelse krævede af ham, da han blev indsat som direktør sidste år. Regnskaberne er kun gået en vej, siden han kom til – op. Det samme er aktiekursen – og lur mig, om populariteten – eller i hvert fald respekten – ikke langsomt vil følge med, når resultaterne for alvor bliver synlige.

Meyer fandt opskriften

Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Det er et godt eksempel på, hvad passion – det at brænde for noget – kan føre med sig. For kok, iværksætter, gourmet – find selv på flere – Claus Meyer, blev 2014 året, hvor karrieren nåede sin foreløbige kulmination, med salget af en del af sit Meyer madimperium til en kapitalfond.

Mere end 20 år efter, at han brændte sig fast på de danske billedrør som en passioneret TV-kok med franske tilbøjeligheder, er Claus Meyer nu også millionær i den store klasse.

Meyers salg viser, hvor langt passion og stædighed kan bringe en person. Egentligt er jeg ikke sikker på, at Claus Meyer overhovedet havde lyst til at sælge ud af sit livsværk – men tilbuddet blev vist bare for godt. I første omgang fortsætter han i sin virksomhed, men lur mig, om de mange penge ikke på et tidspunkt giver ham lyst til igen at gå egne veje. Det håber jeg – og der er grund til at håbe, at andre smittes af Claus Meyers passion – og laver tilsvarende successer ud af den.

 

Årets bestseller

Nogle gange kan man også blive en vinder, uden at gøre meget væsen af sig. Anders Holch Povlsen – ejeren af tøjkoncernen Bestseller – gør nemlig ikke meget for at blive kendt. Faktisk er han helst fri. Så når Holch Povlsen ender som en af årets vindere, så skyldes det dét, han gør, mere end det han siger.

At Anders Holch Povlsen er milliardær ved mange trods alt. Han er blevet stenrig på familieselskabet Bestseller. Men dét, der for alvor gør ham til en vinder, er han vilje til at satse, hans evige jagt på det næste guldæg – driften efter at få succes på ukendt land. For mens andre snakker, så handler Holch Povlsen – og han handler stort. Det er bl.a. sket med store investeringer i net-købmanden Nemlig.com, i netbutikker som Asos, Zalando og Stylepit – alle køb, der har den røde tråd, at de er netbaserede.

Foreløbigt er der »blot« tale om investeringer, og der er ingen sammenhæng. Men lur mig, om ikke han har ambitioner om, at brikkerne pludseligt skal hænge sammen – og så er det jo, at det bliver rigtigt interessant forretningsmæssigt.

Årets nedture

OW Bunker Jim suveræn vinder

Det er en trist førsteplads Jim Pedersen tager hjem på årets taberliste. Til gengæld er det en overordentlig sikker førsteplads. Ingen over eller ved siden af årets drama og årets nedtur i business-Danmark. OW Bunker-kollapsen føjer sig ind på listen af de største erhvervsskandaler i Danmark de seneste årtier. Og forrest på øretævernes holdeplads står topchefen igennem mange år i OW Bunker, Jim Pedersen.


Endnu ved vi ikke helt præcist, hvad der i grunden er sket i OW Bunker, og foruroligende er det, at heller ikke Jim Pedersen synes at vide, hvad det var, der ramte ham og OW Bunker i 2014. I hvert fald har han helt og holdent trukket stikket og afvist at forklare noget som helst. Stik modsat den store skønsang fra foråret 2014 hvor OW Bunker skulle sælges på børsen, og hovedpersonerne omkring OW Bunker, herunder ikke mindst Jim Pedersen, skulle have posen fyldt med guld.

Nu venter det retslige efterspil. Jim Pedersen har ikke bare fejlet stort i OW Bunker, men tillige banket en kile ind i den tillid, der er så afgørende på børsmarkedet.

Rejsen til verdens ende

Aller-familien har i årtier kæmpet for at blive en del af det gode selskab i Business-Danmark. Nok er nogle af koncernens medier kulørte, men Aller-familien har været respekteret for det, der overskygger det meste i erhvervslivet, nemlig evnen til at tjene penge. Se & Hør-skandalen i 2014 har dog fejet respekten af banen, og blotlagt et etisk underskud helt op i toppen af Aller-pyramiden. Hos ejerfamilien.

Aller-familien stak hovedet i busken, da koncernen blev ramt i hjertekulen, men helt galt blev da direktør i Aller, Bettina Aller, tog til Tonga-øerne i Polynesien og derfra chattede om livet på hendes skib, »Lady Emily«. »Ja, vi tager faktisk til den modsatte side af jorden. Det bliver nok svært at komme længere væk«, skrev hun således.

Det var ikke så meget det, at hun tog på ferie og drak champagne, mere at Bettina Aller derved udviste en total mangel på situationsfornemmelse og forståelse for, hvad der i grunden havde ramt Aller og dermed Aller-familien. Siden har der været stille, både om etikken i Aller og om Aller-familien.

PFA-toppen smækker med døren

End ikke succes på både top- og bundlinje sikrer nødvendigvis fred og ro i erhvervstoppen. Det måtte PFA, meget overraskende, sande i 2014. Situationen løb løbsk, en ledelseskrise tonede frem og topchefen siden 2001, Henrik Heideby, rykkede sin exit fra PFA frem med et par år, efter et forløb som ikke efterlod vindere i PFA. Kun tabere.


Noget tyder på, at der bag facaden i PFA blev udkæmpet en magtkamp mellem den mangeårige topchef og dele af bestyrelsen, med formanden i en halv menneskealder, Svend Askær, midt i mellem. Det ellers mangeårige tætte partnerskab mellem formand og direktør, kom til en brat ende, da formanden afkrævede sin direktør en redegørelse om noget så følsomt som habilitet.

Sagen blev lukket med en diffus revisionserklæring, og Heideby er allerede nu historie i PFA. Heidebys bratte exit fra PFA ligner Ulf Wiinbergs ligeså bratte exit som topchef fra Lundbeck. En påmindelse til nok så succesfulde direktører om, at personlig kemi og etik i erhvervslivets top er ligeså vigtig som den berømte bundlinje.