Helt nye vilkår for erhvervslivet

Ny teknologi, økonomisk usikkerhed og en ny verdensorden bliver den virkelighed, dansk erhvervsliv skal forholde sig til de næste 25 år. Jeg tvivler på, at vi helt har forstået omfanget af nødvendige omvæltninger.

Foto: flemming krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

med historiens metermål er 25 år jo ingenting. Og så dog alligevel når man kigger på det erhvervsliv, vi har i dag, den holdning der er til erhvervslivet i dag, og de udfordringer som erhvervslivet står med i dag. Så er der virkelig sket noget på de 25 år.

En global dotcom-boble i år 2000, et nyt terrorkapitel i verdenshistorien 11. september 2001, og i 2008 – en global finanskrise senere – er vi også klogere på, hvor sårbar vores tro på fremtiden kan være.

I 1984 havde jeg fornøjelsen af at tiltræde som erhvervsredaktør på Berlingske Tidende. Det var et dansk erhvervsliv præget og styret af få magtfulde store virksomheder i privatsektoren, i finanssektoren og af landbrugets store virksomheder, som alle havde været der i en menneskealder. Indflydelsen på de politiske beslutningsprocesser var betydelig, men fungerede mere ad usynlige kanaler.

Dengang som nu var der erhvervsskandaler til. Dengang hed den rigtig store skandale Kronebanken og Nordisk Fjer. I dag Roskilde Bank og IT Factory. Udsynet til verden var næsten udelukkende begrænset til EU og de nye muligheder, som EF-pakken kunne give. Indien og Kina var for de få udvalgte.

Erhvervsmedierne kunne både være refererende og særdeles kritiske ind imellem, og mange af virksomhederne var helt uforberedte på den faglige kompetenceoprustning, der skete på erhvervsredaktionerne. Nu er balancen tippet tilbage på virksomhedernes banehalvdel. De moderne erhvervsmedier har svært ved at følge med i forhold til massive investeringer i stærke kommunikationsafdelinger med kundeorienterede websider og egne web-tv kanaler med budskaber direkte til omverdenen.

Verden som kampplads: Har holdningen til det danske erhvervsliv forandret sig på de 25 år? Så udpræget. Ingen har, siden de socialdemokratiske regeringer i 1990’erne skiftede kurs, talt om markedsøkonomi som et fy-ord. Tværtimod. Det er nu grundlaget for al politisk diskussion. En vis forkælelse af erhvervslivet med lavere selskabsskat, nemmere og hurtigere hjælp og service fra det offentlige, fokus på gode rammebetingelser for vækst og en privatsektor, der nu skal have øget opmærksomhed på bekostning af den offentlige sektor, er den nye dagsorden.

Udfordringen for erhvervslivet er til gengæld også blevet større på de 25 år. Kamppladsen for konkurrencedygtighed hedder ikke længere EU, men hele verden. Hvis EU ikke skal blive et økonomisk og erhvervsmæssigt halehæng til den kinesiske, indiske, brasilianske eller amerikanske økonomi, så har vi travlt med at komme op i fart og finde den nye forretningsmodel.

Hvis vi har et talent og en virksomhedskultur og en kreativitet samt lidt traditionel flair for handel til forskel, er det så nok i morgen til, at vi klarer udfordringen? Når nu vi ikke har et Microsoft, et Google, et Nokia, et Ericsson eller lignende, klarer vi så hastigheden i den teknologiske udvikling, som rammer os?

De næste 25 år vil vise os, om vi lykkes. Om vi helt har forstået omfanget af, hvad der skal til af omvæltninger, tillader jeg mig at tvivle på. Globaliseringen, en ekstrem teknologisk udvikling, en ændret magtbalance i verden samt fortsat finansiel usikkerhed bliver den virkelighed, som dansk erhvervsliv skal forholde sig til de næste 25 år. Og vi følger med fra sidelinjen.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 3. september