Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
§ Hvorfor er du gået ind i bestyrelsesarbejde?
»Jeg mener, at det er vigtigt ikke at få tunnelsyn som erhvervsleder, og jeg er jo heldigvis langtfra den første leder, der har fået nyt topjob og sidder i bestyrelser. Jeg tror faktisk, det er rigtig sundt en gang imellem at få et strategisk perspektiv på en anden virksomhed.«
§ Har du tid til det, når du lige er blevet topchef i Grundfos?
»Jeg var ikke trådt ind i B&Os bestyrelse, hvis jeg ikke troede, jeg kunne bidrage med noget. Jeg havde heller ikke gjort det, hvis det tog flere arbejdsuger pr. år. Dertil er opgaven hos Grundfos trods alt for stor. Men jeg tror, at jeg kan yde noget i B&O-sammenhæng – ikke mindst med min Lego-erfaring.«
»Hvis man kigger på bestyrelsessammensætningen og ser bort fra mig, er B&Os bestyrelse en af de mest kapable bestyrelser overhovedet i Danmark med folk som Ole Andersen, Jim Hagemann Snabe, Albert Bensoussan og Maiken Schultz. Dybest set er det et alternativ til at tage en uge på IMD, som ingen nok ville rynke på næsen ad. Det er er bare noget, der foregår i praksis og ikke et case-studie.«