Helle Kristoffersen: Hun kom til tops med en uopfordret ansøgning

f
Foto: PR Foto

Helle Kristoffersen, 54 år, Senior VP, Total, bestyrelsesmedlem (PSA Group, Orange)

Helle Kristoffersen blev modsat mange andre topchefer ikke headhuntet. I stedet sendte hun en uopfordret ansøgning til den franske oliekæmpe Total, fremgår det af en artikel i franske Les Echos. Det lønnede sig.

I dag er Helle Kristoffersen Senior Vice-President hos Total i selskabets nye afdeling for gas, vedvarende energi og strøm. Den beskæftiger sig blandt andet med solenergi og naturgas.

Helle Kristoffersen er født i Danmark, men ellers står der mest Frankrig på hendes karriere og liv:

Hun er fransk statsborger, uddannet fra de prestigefyldte franske institutioner ENS Paris og ENSAE ParisTech. Fra 1994 til 2010 var hun ansat i teleselskabet Alcatel, bl.a. i ledende stillinger. Siden har hun været hos Total. Derudover sidder hun i bestyrelsen hos den franske mobilgruppe Orange samt bilproducenten Peugeot.

Helle Kristoffersen har modtaget den højeste grad af den franske fortjenestesorden, den såkaldte Chevalier de la Légion d’Honneur.