Hun sidder ved rorpinden, bogstaveligt talt og i overført betydning. Som ejer, direktør og pilot i helikoptervirksomheden Bel Air har 45-årige Susanne Hessellund en finger med i spillet overalt i den virksomhed, hun startede for 20 år siden.

Hun taler med alle sine medarbejdere i løbet af dagen, samtidig med at hun flyver helikopterne, taler med tunge offshorebosser og tager de store beslutninger som ejerleder. Hun har sågar fået den opgave af sin bestyrelse, at hun skal gøre sig selv undværlig. Det er sundt, at andre kan tage over.

Men det er hverken kontrolbehov eller manglende evne til at give slip, der driver Susanne Hessellund helt ind i maskinrummet. Hun er ganske enkelt for nysgerrig til at lade være. Hun er vild med sin virksomhed og med alt, der har med helikoptere at gøre.

Sådan har det været, siden hun som lille pige besluttede sig for, at hun skulle være helikopterpilot i offshorebranchen. På en familieudflugt i 80erne så hun en blå Mærsk-helikopter på øvelse, og hun var fanget fra første sekund. Barndommen blev brugt på at skrabe penge sammen til den dyre uddannelse, og som 20-årig stod der 150.000 på kontoen. I 1994 stod hun klar som landets første kvindelige helikopterpilot.

Nok flyvetimer

Hun startede Bel Air for at skrabe flyvetimer sammen, og gennem 20 år er hendes virksomhed vokset til en vækstkomet med et overskud på næsten 40 millioner kroner.

I samme periode er børneflokken vokset. I 1994 havde hun en etårig, i dag har hun fire piger og to drenge mellem syv og 21 år. De sidste tre fik hun med få års mellemrum, kort efter hun startede sin anden virksomhed. Det var for spændende til at holde barsel, så børnene kom med til bestyrelsesseminarer i udlandet og statusmøder hos olieselskaberne. De fik valget, om Susanne Hessellund skulle komme med baby, eller om de skulle sende en anden. De valgte altid det første.

Måske fordi Susanne Hessellund er kendt for at være en ildsjæl ud over det sædvanlige. Hun beskrives som en ualmindelig dygtig og målrettet kvinde, og som en kærlig chef, der i usædvanlig grad engagerer sig i sine medarbejdere og jubler, når deres familier og børn kommer forbi basen i Esbjerg til en kop kaffe.

Der står en kvinde bag

Hendes egne børn har base i hjemmet i Holsted, hvor »den fantastiske Mette«, pigen i huset, på tiende år hjælper med at få hverdagen, der for Susanne Hessellund handler rigtig meget om børn og Bel Air, til at fungere.

Alle seks børn er hjemmeboende. Lidt endnu. For om halvanden måned flyver den ældste datter fra reden, og kort efter følger den næste. Så hun suger til sig i øjeblikket. Og hun nyder det.