Han har verdens værste lederjob

Med bøjet hoved undskyldte Tepcos topchef, at det ikke var lykkedes atomkraftværket at forhindre en reaktor i at eksplodere. Umiddelbart efter eksploderede yderligere to.

»Vi kan bruge de erfaringer, vi har gjort, til at sikre, at alle vores anlæg, ikke kun a-kraftværkerne, er modstandsdygtige (over for naturkatastrofer, red.),« sagde Tepcos topchef MasatakaShimizu i et interview offentliggjort i Tepcos årsrapport i sommeren 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eugene Hoshiko
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 65-årige japaner Masataka Shimizu gør klogt i at holde sig inden døre i disse dage. Ikke kun på grund af risikoen for radioaktiv bestråling fra det jordskælvs- og tsunamiramte atomkraftværk Fukushima, men også fordi han er indehaver af verdens i øjeblikket værste lederjob. Som øverste ansvarlige chef for energiselskabet Tepco, som driver Fukushima-værket, er han formentlig én af de mest forhadte mænd i Japan i øjeblikket.

Mandag stod han frem med bøjet hoved og undskyldte, at det ikke var lykkedes at forhindre, ar en reaktor var eksploderet, men næppe havde han sagt undskyld, før yderligere to reaktorer på Fukushima-værket blev ramt at eksplosion med efterfølgende brand og radioaktive udslip til følge.

I skrivende stund er det fortsat svært at få overblik over, hvor slem situationen i Japan egentlig er.

Men den japanske premierminister, Naoto Kan, har allerede ved flere lejligheder luftet sin utilfredshed med Tepcos øverste ledelse. Det manglende informationsniveau og en hastig tilbagetrækning af medarbejdere fra værket er blandt andet faldet premierministeren for brystet. Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo skulle utilfredsheden være kulmineret på et møde med blandt andre Masataka Shimizy, hvor premierministeren angiveligt skal have sagt:

»TV rapporterede om en eksplosion. Men der blev intet oplyst til premierministerens kontor i en time. Hvad helvede er det, der sker?«

Og regeringen skal nu delvist have overtaget krisehåndteringen.

Umiddelbart skulle man ellers tro, at Tepcos øverste chef om nogen havde erfaringen til at lede Tepco gennem krisen. Han var næstkommanderende i selskabet i 2007, da selskabets – og verdens – største atomkraftværk Kashiwazaki-Kariwa blev ramt af et jordskælv på 6,6 på Richter-skalaen. Selv om det langtfra var samme styrke som fredagens skælv, måtte værket lukke, og for første gang nogensinde slap radioaktivt materiale ud i forbindelse med et jordskælv i Japan.

Selv om udslippene ifølge de japanske myndigheder ikke var sundhedsskadelige, blev Tepco efterfølgende tvunget til at indrømme, at atomkraftværket ikke var bygget til at modstå jordskælv af den størrelser, som ramte regionen, og måtte lukke værket i 21 måneder. Det kom også frem, at selskabets ledelse ved flere lejligheder i årene forud for jordskælvet havde forsikret, at værket ikke var bygget i en aktiv jordskælvszone.

Det gjorde ikke skepsisen over for selskabet mindre i befolkningen.

Falske rapporter

Tilbage i 2002 afslørede det japanske økonomiministerium og landets atomsikkerheds-agentur, at Tepco havde forfalsket 29 rapporter om revner eller tegn på revner i 13 reaktorer på de to a-kraftværker Fukushima og Kashiwazaki-Kariwa. Selskabets i alt 17 reaktorer blev lukket i en periode, og den daværende øverste chef måtte træde tilbage.

Lukningen af Kashiwazaki-Kariwa kastede Tepco ud i en alvorlig økonomisk krise, som kun blev forstærket af den globale nedtur.

Det var i den situation, at Masataka Shimizu overtog topposten i selskabet. Shimizu signalerede mere kontinuitet end radikal oprydning i selskabet. Han blev ansat i Tepco helt tilbage i 1968 og har gennem fire årtier arbejdet sig støt og roligt op gennem hierarkiet i selskabet.

Under Shimizus ledelse koncentrerede selskabet sine kræfter om at få det beskadigede kraftværk i drift igen og gennemførte samtidig omfattende besparelser i selskabet, der i 2009-2010 omsatte for 333 milliarder kroner og nåede et overskud på 7,5 milliarder kroner.

Umiddelbart skulle man tro, at Tepco havde lært af jordskælvet i 2007 og derfor også havde styrket sikkerheden på alle selskabets 17 reaktorer. I selskabets årsrapport for 2010 opremses en række tiltag, som er gjort for at sikre reaktorerne mod jordskælv på op til 7,0 på Richterskalaen. Og Shimizu havde planer om at gøre mere.

»Vi må ombygge vores anlæg, så de kan modstå naturkatastrofer for at opfylde vores vigtige mission om at kunne levere en stabil energiforsyning. Vi kan bruge de erfaringer, vi har gjort, til at sikre, at alle vores anlæg, ikke kun a-kraftværkerne, er modstandsdygtige,«, sagde Shimizu i et interview offentliggjort i Tepcos årsrapport i sommeren 2010.

Det nåede han og Tepco desværre ikke.