Han fyrede en gravid

Firma afskedigede for at overleve, men gik konkurs på grund af den efterfølgende erstatningssag. Selv om revisor vidnede om en uholdbar økonomisk situation, tabte firmaet i retten, fordi den fyrede medarbejder var gravid. Dermed er det nemlig virksomheden, der skal bevise, at graviditeten ikke har indflydelse på fyringen, og det er i praksis ofte en umulig opgave for små virksomheder, mener eksperter.

»Jeg troede virkelig, at jeg havde en god sag, for det var en nødvendig fyring, hvis virksomheden skulle reddes, og jeg kan stadig ikke se, hvad jeg ellers skulle have gjort,« siger Michael Fray, der ses herunder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michael Fray fastholder, at han ikke forskelsbehandler. Alligevel gik hans virksomhed for kort tid siden konkurs efter et erstatningskrav fra fagforbundet HK og en dom i landsretten, der skriver den 36-årige iværksætter ind i rækken af chefer, som sender gravide kvinder ud i arbejdsløshed, og som må bøde for det. Medmindre en virksomhed kan bevise, at graviditeten på ingen måde har noget at gøre med beslutningen om at fyre en medarbejder, er det nemlig ulovligt, og fagforeningerne er på vagt i et arbejdsmarked, der det viser både retspraksis og Michael Frays tilfælde i høj grad betragter lykkelige omstændigheder som et værn mod opsigelse. Michael Fray drev virksomheden Delta ECM med tre medarbejdere, hvoraf den ene var udlejet på fuld tid til en stor, offentlig kunde. Efter hun var blevet gravid, opsagde kunden ordren, og dermed forsvandt både den nu gravide medarbejders arbejdsopgaver og en stor del af Delta ECMs økonomiske grundlag. »Jeg troede virkelig, at jeg havde en god sag, for det var en nødvendig fyring, hvis virksomheden skulle reddes, og jeg kan stadig ikke se, hvad jeg ellers skulle have gjort,« siger Michael Fray. Han erkender, at sagen er tabt, men det ændrer ikke følelsen af frustration. »Hvis hun ikke var gravid, var hun også blevet fyret. Det arbejde hun udførte skulle ikke længere laves,« siger han og fortsætter: »Vi gjorde det eneste, vi kunne. Det var et spørgsmål om at drive virksomheden, og det kan ikke passe, at fagforeningen kan forhindre det.«

Presser små firmaer

Ifølge ligestillingsloven er det muligt at fyre gravide på lige fod med andre ansatte. Men ikke på grund af graviditeten. Og i modsætning til andre sager om uretmæssig afskedigelse er det virksomheden, der skal føre bevis for, at fyringen alene er sagligt begrundet. Det er svært. Især i små virksomheder hvor medarbejdere ofte løser mange forskellige opgaver, og hvor der sjældendt er grundlag for at nedlægge en hel afdeling. Virksomheden skal godtgøre, at der ikke er andre muligheder end at afskedige den gravide medarbejder, herunder kigge på hvilke andre medarbejdere, der kunne være afskediget i stedet, samt hvilke kvalifikationer den gravide har i forhold til virksomhedens fremtidige behov. »Jeg tror, at det kommer bag på mange mindre virksomheder, hvor svær den bevisbyrde er at løfte,« siger underdirektør i Dansk Erhverv Charlotte Vester. Hun understreger nødvendigheden af rådgivning i sager som Michael Frays. Samtidig slår hun dog fast, at der ikke er ret meget at stille op for virksomhedsejere, der ønsker mulighed og mere frie hænder til at sætte det stærkest mulige hold i forbindelse med en nedskæring herunder eventuelt at afskedige gravide. »En lovgivning, der gav virksomhederne friere hænder, er slet ikke realistisk. Men vi ser en række sager, hvor håndhævelsen af den er meget kantet, og jeg kan godt forstå, at virksomheder kan have svært ved at se det retfærdige i nogle af de afgørelser, der foreligger,« siger Charlotte Vester.

Kræver solidt hjemmearbejde

I HK, der fører en stor del af sagerne om fyringer af gravide, forholder man sig alene til lovgivningen, og souschef i fagforeningens juridiske afdeling Jeanette Hahnemann mener, at det sagtens kan lade sig gøre at fyre en gravid kvinde, hvis dokumentationen altså er i orden. »Hvis du sagligt kan argumentere for, at den pågældende person ikke længere kan bruges, og at virksomheden er i økonomiske vanskeligheder, så er det fint. Men det skal dokumenteres,« siger hun. Charlotte Vester fra Dansk Erhverv medgiver, at det kan lade sig gøre, men det kræver forberedelse i detaljen. »Og så er det stadig svært, for hver enkelt sag afhænger af rettens individuelle vurdering,« siger hun.

Ikke tilstrækkeligt bevis

Michael Frays argument for at fyre sin gravide medarbejder var ud over, at den pågældende jobfunktion bortfaldt, at firmaets økonomi var så presset og ordrebogen så tynd, at en omplacering af medarbejderen var urealis­tisk. Muligheden for refusion mindsker omkostningerne til en medarbejder på barsel, men selv med det i betragtning kunne iværksætteren ikke få regnestykket til at gå op. Den lille virksomhed måtte blive endnu mindre, hvis tabet af storkunden ikke skulle føre til konkurs. Da sagen rullede efter afskedigelsen i 2008, tilbød HK et forlig, men den løsning ville være for dyr, vurderede Michael Fray. Derfor endte sagen i først byretten og siden landsretten. I sidstnævnte instans med revisoren som vidne på den økonomiske sundhedstilstand. Alligevel var det ikke muligt at føre »tilstrækkeligt bevis« for, at fyringen intet havde at gøre med graviditeten. En kendsgerning, som Michael Frays advokat, Torben Svensson, beskriver med ordet »barokt«. »Retspraksis er gået for vidt. Selvfølgelig skal der være beskyttelse, men jeg har fornemmet en skærpelse gennem tiden, og det er meget svært at vinde i denne type sager,« siger han. At ligestillingssager er svære for virksomhederne møder opbakning hos erhvervsadvokat Peter Herskind, der er ekspert i ansættelses­jura og specialiseret i små og mellemstore virksomheder. Han peger på, at det i et fåtal af sagerne kan lade sig gøre at vinde. Men det er svært at sige hvordan. »Dette område er ikke sort og hvidt, men det er mere sort, end det er hvidt, og der skal gode argumenter til, før man er i gråzonen,« siger han. »Mit bedste råd er: Hold fingrene fra de gravide. Vent i stedet til de kommer tilbage fra barsel og se så på situationen igen.« Lignende råd går igen hos flere eksperter, ErhvervsBladet har talt med. For sent for Michael Frays virksomhed, der i juni gik endeligt konkurs på grund af erstatningskravet på 18 måneders løn. Han fortryder dog ikke, at han tog kampen. Han er bare ked af udfaldet. »Selvfølgelig skal folk have babyer, og selvfølgelig skal man ikke fyres af den grund, men det kan ikke passe, at man ikke kan få lov til at passe sin virksomhed, fordi fagbevægelsen altid trækker det her kort. Jeg har desværre ikke det præcise svar på en løsning, men jeg kunne godt tænke mig en ordning, så små virksomheder ikke blev så hårdt ramt,« siger han.

INFOshop: Her er 100 sider om at være gravid