Han får præsidenter til at mødes

Klaus Schwab har i årtier stået for World Economic Forum, der i disse dage igen holdes i Davos. Nu taler man om et generationsskifte.

Klaus Schwab grundlagde 1971 forløberen for World Economic Forum. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Hvornår ved man, at man har nået målet? Klaus Schwab vidste det, da han i midten af 1970erne bad sin sekretær om at få Giscard d’Estaing på telefonen. Manden, han havde i tankerne, var Olivier Giscard d’Estaing, grundlæggeren af privatuniversitetet Insead. Forbindelsen kom hurtigt i stand, Schwab løftede røret og hørte en dyb, drævende stemme: »Gis...card...d’Es...taing«, lød det.

Se web-tv: Udsigten fra Davos

I dette øjeblik begreb Schwab, at sekretæren ved en fejltagelse havde ringet til Oliviers bror, den franske præsident, i Elyséepalæet, og var blevet stillet igennem med det samme. Schwab blev så forskrækket, at han smed røret på og afbrød samtalen med det samme, fortalte han til det tyske Manager Magazin for nogle år siden.

Schwab var dengang professor i virksomhedsstudier ved universitetet i Genève, men havde grundlagt et årligt møde for topchefer fra europæisk erhvervsliv i Davos 1971. Det blev en stor succes, den idylliske, schweiziske alpeby var perfekt til den slags, afsondret, men med en god infrastruktur. Ideen til at holde det netop i Davos fik han efter sigende, da han engang var i byens svømmehal og så, at man ved siden af var ved at bygge et kongrescenter. Fra 1987 forvandlede han projektet til World Economic Forum (WEF), en slags luksusskovtur ikke blot for erhvervsledere, men også for stats- og regeringschefer, diplomater, andre embedsmænd og journalister.

Statscheferne

I går gik det løs igen, med hundreder af deltagere, fra præsidenterne Medvedjev (Rusland) og Sarkozy (Frankrig) til kansler Merkel (Tyskland) og Josef Ackermann, chefen for Deutsche Bank. Alene byens førende hotel, Belvedere, huser i disse dage henved 40 statschefer og mere end 60 nobelprismodtagere.

Ideen er, at man skal tale med hinanden på kryds og tværs, pleje kontakter og gøre verden til et bedre sted at leve i. Det skal ske så afslappet som muligt, nogle af møderne finder sted uden slips, hvilket mange af gæsterne ikke synes at sætte synderligt pris på, de kan se underligt fortabte ud, når de pludselig er i fritidsdress. Derfor holder mange af dem fast i habitten og business-skjorten, men lader den øverste knap være åben for at virke afslappede. De få kvinder har det lettere, de kan klæde sig passende uden store symboler.

Dynamikken

Schwab, i dag 72 år, har været netværker, inden ordet blev moderne. Han er på hat med alle, der er værd at kende, og kommer på sine utallige rejser ikke alene igennem til den franske præsident, men også den amerikanske udenrigsminister, sydamerikanske dignitarer og asiatiske magnater. Han virker ikke bombastisk, snarere tværtimod, han er ikke god til hyggesnak, og når han selv står på talerstolen, kan han være lang i spyttet. Han sætter heller ikke sit lys under en skæppe.

»Jeg ser mig selv som en intellektuel kunstner,« sagde han til Manager Magazin. Men han slår også fast, at han ikke formidler internationale kontakter mellem enkelte personer. Han er interesseret i gruppedynamikken.

Institutionen

Det går så godt, at WEF i dag er blevet en institution næsten på linje med FNs generalforsamling. Selv om Schwab ikke formidler møder på tomandshånd, benyttes Davos til netop dét af politikere og erhvervsfolk. Hotel Belvederes direktør fortæller, at en fremtrædende erhvervsmand engang har sagt til ham, at man sparer måneder i rejsetid ved at være fire dage i Davos.

På det seneste er man i Davos begyndt at hviske om, hvad der skal ske efter Schwab. Selv siger den tyskfødte iværksætter, at han bliver ved, så længe han kan. Den schweiziske avis Tagesanzeiger skrev i går, at fraværet af en synlig plan for et generationsskifte er et problem, for »WEF hviler alene på sin grundlægger«. Konferencen er i dag en koncern med en årsomsætning på 140 millioner schweizerfranc (808 mio. kr.) med 250 medarbejdere alene i hovedkvarteret i Cologny ved Genève; dertil kommer aflæggere rundt omkring i verden. For et par måneder siden forlod direktøren, André Schneider, virksomheden, åbenbart efter en strid med Schwab. Det er altså lidt af et enmandsforetagende, i hvert fald i ledelsen, hvilket er godt for identiteten, men skidt for kontinuiteten.

Det er det store spørgsmål for World Economic Forum, snart fyrre år efter den fantastiske telefonsamtale med Frankrig. Frem til weekenden er der dog andre ting at tænke på, verdensordenen, for eksempel. Lykkeligvis lover vejrudsigten sol, så længe mødet varer. Og så må man se, hvordan det videre skal gå.