Haldor Topsøe efterlader fremtidssikret virksomhed

Stifteren er ikke mere, men sporene er lagt til en lovende fremtid for virksomheden Haldor Topsøe. Nu skal næste generation løfte arven.

Haldor Topsøes børn og børnebørn fandt sidste år ud af, hvordan de sammen vil drive selskabet videre i samme ånd. Fold sammen
Læs mere

Selv om Haldor Topsøe efterlader sig et imponerende livsværk med en årlig omsætning på knap 5,3 milliarder kroner, står ingeniørvirksomhedens sande potentiale først til at blive udfoldet efter stifterens bortgang. Virksomhedens interne mål er at nå en omsætning på 30 milliarder kroner i 2025. Altså en seksdobling af omsætningen.

Det er så at sige den kommercielle arv, som Haldor Topsøe efterlader sig, og som indvarsler et gearskifte for den 73 år gamle, forskningstunge virksomhed.

CBS-professor Martin Jes Iversen tøver ikke med at kalde virksomheden for en »hidden champion«, altså en skjult vinder.

»Haldor Topsøe har identificeret en niche, dyrket den og forfinet den. Men Haldor Topsøe har også haft tiden med sig på den måde, at globaliseringen har skabt nye markedsadgange, og at de snævre nicher bare bliver større og større. Haldor Topsøe er del af den tendens, du ser i Tyskland, hvor man taler om »the hidden champions«. En årrække fremhævede man den angelsaksiske shareholdervalue-model, hvor man kvartalsvis måler performance, men det har vist sig, at familieejede tyske virksomheder, der er karakteriseret ved at være nichespecialiserede, internationale og med stabilt ejerskab har klaret sig utrolig godt,« siger Martin Jes Iversen, ph.d. og lektor ved Center for Virksomhedshistorie, CBS.

Potentialet har egentlig været der fra starten, for da Haldor Topsøe bare 26 år gammmel stiftede virksomheden i 1940, troede han, at det skulle blive »en stor, stor virksomhed«. Og virksomheden blev stor set med danske øjne. Men det enorme potentiale, som Haldor Topsøe allerede i 1930erne så i heterogen katalyse, står altså først nu for alvor til at blive sat fri. Godt hjulpet af, at virksomheden med sine produkter løser globale udfordringer inden for miljø, energieffektivitet og fødevareproduktion.

Men det var i 11. time, at det hele lykkedes. Og undervejs var det ved at udvikle sig til en gyser og til en kamp med tiden, fordi de italienske medejere, Saipem, havde en såkaldt golden share, som ville blive udløst, når Haldor Topsøe døde. Men det lykkedes Topsøe-familien at rejse de nødvendige næsten 2,7 milliarder kroner, og i 2007 kom virksomheden tilbage i familiens eje efter mere end 30 års italiensk medejerskab.

Saipem sikrede på den ene side virksomhedens overlevelse i 1972, da bankerne til Haldor Topsøes skuffelse og vrede satte hælene i, men på den anden side medførte medejerskabet også begrænsninger for virksomheden.

Italiensk exit

Efter den italienske exit fik Haldor Topsøe sikret et generationsskifte og fik sammen med familien lagt de spor, der for alvor skal få virksomheden til at lette fra jorden. Det sidste skete så sent som sidste år med strategiplanen »30 i 25«. Nu ligger virksomhedens fremtid i hænderne på familien Topsøe, hvor både anden og tredje generation er med i ejerkredsen, men den ligger også i hænderne på administrerende direktør, Bjerne S. Clausen, som er gammel i gårde og nøje udvalgt til den betroede post efter mange års tæt parløb med Haldor Topsøe.

Haldor Topsøes yngste søn, Henrik Topsøe, har sat sig for bordenden som bestyrelsesformand. Han har spillet en gradvist mere central rolle i virksomheden i mere end 40 år og de senere år overtaget flere opgaver fra sin far.

Den nye ledelsesduo står med det bedst tænkelige afsæt i form af et veltilrettelagt generationsskifte, en nylig organisationsændring, en køreklar strategi og et rekordresultat fra 2012. Men selv om alt er klappet og klart, og Haldor Topsøe-ånden er søgt sikret ved at nedfælde virksomhedens værdier, og familien også har taget hinanden i ed på, at aktierne ikke skal sælges, og intet skal komme imellem dem, som kan skade virksomheden, så ændrer det ikke ved, at Haldor Topsøe efterlader sig et tomrum, som ingen i princippet kan udfylde.

Det kunne – trods alle forberedelserne – give anledning til bekymring for, hvordan det skal gå virksomheden, men sådan ser Flemming Besenbacher ikke på det. Han er formand for både Carlsberg og Carlsbergfondet, men har også dyb indsigt i virksomheden Haldor Topsøe fra sit mangeårige forskningssamarbejde med virksomheden, herunder med både Henrik Topsøe og Bjerne S. Clausen, som han har kendt i 30 år.

»Bjerne er en fremragende CEO. Han er lynende skarp. Han er visionær og har været i Haldor Topsøe i mere end 30 år, hvor han har arbejdet sig op med voksende lederansvar. Han er ikke bange for at eksekvere og gøre det rigtige, men har også den humanistiske tilgang til ledelse, som Haldor har stået for,« siger Flemming Besenbacher.

For Henrik Topsøe giver efternavnet noget at leve op til, men det giver omvendt også nogle muligheder, mener Flemming Besenbacher, professor ved Aarhus Universitet. »Det at være søn af en person som Haldor er ikke lige let, for Haldor har fyldt rigtig, rigtig meget – også på den positive måde. Men Henrik er en moden mand og kender firmaet og sjælen i firmaet indefra, og jeg går ud fra, at han går direkte ind og overtager formandsposten. Haldors personlige netværk åbnede mange internationale døre, og det skal Henrik selv bygge op, men efternavnet Topsøe vil hjælpe ham langt. Selvfølgelig kan man spørge: Kan virksomheden køre videre uden Haldor? Ja helt klart, for ingen er uundværlige, og virksomheden er så robust klædt på, at den vil køre videre uden noget vakuum,« siger Flemming Besenbacher.