En række af landets erhvervsskoler giver kun LO-fagforeninger lov til at orientere kommende smede og tømrere om forholdene på arbejdsmarkedet. Til gengæld får såkaldt gule fagforeninger nej, når de ønsker at gøre det samme. Det viser en rundringning til nogle af landets større erhvervsskoler samt oplysninger fra Krifa og Det Faglige Hus, der har godt 300.000 medlemmer. EUC Vest i Esbjerg er én af de skoler, der ikke lukker gule ind.

»Bestyrelsen har besluttet, at kun forhandlingsberettigede fagforeninger hører til. De må selvfølgelig ikke hverve medlemmer, men de får lov til at orientere om den danske arbejdsmarkedsmodel. Den er de gule ikke en del af,« siger direktør Peter Amstrup, der peger på, at skolen også er selektiv, når der er valg. Kun opstillingsberettigede partier får lov at komme ind og diskutere med eleverne.

Forhandler ikke uddannelsesaftaler

Fagforeningen 3F vedtog i sidste måned en ny medlemsstrategi, hvor ét af punkterne blandt andet er »systematisk rekruttering på erhvervsskolerne«.

Men bestyrelsesformanden på én af de store skoler, Syddansk Erhvervsskole, mener, det er naturligt, at kun LO-fagforeninger orienterer om arbejdsmarkedsforhold. Bestyrelsen har ingen principiel beslutning om at udelukke de gule fra skolen, men formanden har svært ved at se, hvad de kan bidrage med.

»Vi laver de overenskomster, eleverne skal arbejde under. Det ville være komplet meningsløst, hvis de gule skulle orientere om aftaler, de ikke har indgået. De bidrager jo heller ikke til at udvikle uddannelserne,« siger Lars Henning Hansen, der også er formand for Dansk Metal i Odense.

Han mener, at hvis de gule fik opgaven, ville det få karakter af direkte medlemshvervning. Men er LO-fagforeningernes tilstedeværelse en indirekte form for hvervning?

»De orienterer om overenskomsterne, og de sidder i skolens faglige udvalg. Det gør de gule ikke, og derfor giver det ikke mening at lade dem gøre det,« siger Lars Henning Larsen.

Gule: Demokratisk problem

Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, oplyser at fagforeningen det seneste år har fået nej fra stort set hver eneste tekniske skole. Derfor er deres besøg begrænset til landbrugs- og SOSU-skoler og indimellem handelsskoler. »Vi er da bekymrede for, om alle unge får en nuanceret udlægning af arbejdsmarkedet. Vi mener, at vi er ligeså kvalificerede til at fortælle om det som andre fagforeninger,« siger han.

Det Faglige Hus får i langt de fleste tilfælde adgang, når den har været i dialog med skolernes ledelse. Siden årsskiftet har fagforeningen talt med næsten 190 skoler, og kun 20 af dem har nægtet den adgang. Én af dem var netop skolen i Esbjerg, hvor fagforeningen i stedet måtte stå foran skolens matrikel og forsøge at tale med eleverne.

»Mange skoler ender heldigvis med at sige ja, når vi har forklaret, at vores besøg handler om almen orientering og ikke er en medlemsjagt. Men vi ser stadig skoler, hvor bestyrelserne ser os som en trussel,« siger Carsten Weiss, koordinator i Det Faglige Hus.

LO-sekretær Ejner K. Holst ser ingen problemer i, at erhvervsskolerne afviser de gule forbund.

»Skolerne lukker jo heller ikke telefonsælgere ind. De gule kan ikke bidrage til elevernes uddannelse, for de kender ikke til den danske model. Hvad kan de gøre udover at sætte en salgsbod op,« siger han. Men skolerne er også en del af 3Fs medlemsstrategi?

»Jeg kender ikke 3Fs strategi. De må jo ikke rekruttere direkte, men man kan ikke fortænke eleverne i at ville melde sig ind i en fagforening, som har indflydelse på deres fag,« siger han.

DA har ingen kommentarer, men formanden for de danske erhvervsskolebestyrelser, Ib Haahr, mener ikke, at skolerne skal forskelsbehandle, så længe fagforeningerne ikke agiterer for bestemte medlemskaber.