Generation Google

Gratis software er blevet en mainstream forretningsmodel, der har vendt op og ned på branchen.

Varemærker er mange penge værd. Det kan de skrive under på hos Google, der endnu en gang kan kalde sig verdens stærkeste af slagsen. Det er reserachvirksomheden Millward Brown Optimor, der står bag undersøgelsen, de har døbt Brandz. 1. Google. Brandværdi: 114,26 milliarder dollars Fold sammen
Læs mere
Foto: Ryan Anson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det startede med lange snørklede koder, tykke briller, floppy-disks og rodede skriveborde. Open source var oprindeligt en fælles betegnelse for software, hvor koden var frit tilgængelig, og som nørderne udviklede og delte med hinanden, mens ikke mindst Microsoft spandt guld på at udvikle styresystemer og programmer til den almindelige forbrugers computer. Den tid er i dag kun et romantisk minde i Bill Gates’ bevidsthed. I dag er gratis software en kæmpeindustri, der presser Microsoft og andre, der stadig satser på at sælge computerprogrammer. Hvad enten det hedder Linux styresystem, browseren Firefox, Open Office eller Google Docs, vinder gratis software frem overalt. Gratis-kæmpen Google har lært verden, at der er masser af penge at tjene på gratis. At det ikke var ideen om, at der er værdi i at have kontakt med masser af brugere, der bristede med it-boblen ved årtusindeskiftet. Med cirka hundrede forskellige gratis ydelser er Google om nogen i kontakt med masserne. Ekstra ydelser og annonceindtægter sikrer indtægterne, og det er også modellen for Google Docs, der vinder hastigt frem. Her tilbyder Google en gratis webbaseret kontorløsning, der godt nok ikke kan de samme ting som
Microsoft Office, men som kan rigeligt til 90 procent af brugernes behov. Mange private er for længst hoppet med på "cloud computing", som de webbaserede løsninger betegnes. Og selv om cloud ikke nødvendigvis er gratis, begynder virksomhederne nu også at øjne store besparelser på it-budgetterne. Microsoft rykker sig

Microsoft gav for nylig udtryk for, at man vil intensivere indsatsen for at ændre sin forretningsmodel hen mod cloud. Software-giganten planlægger desuden at gøre en del af Office 2010-pakken frit tilgængelig for Windows-brugere, der i dag må tage til takke med det mere beskedne Wordpad, hvis de ikke skal have penge op af lommen til Microsofts kontor-software. "Softwareleverandørerne har måttet gennemtænke deres forretningsmodeller og må i langt højere grad end tidligere overveje, hvilke produkter de vil tjene penge på, og hvad de vil give frit ud i markedet som gratis eller næsten gratis produkter," siger Per Andersen, administrerende direktør for it-analyse-virksomheden IDC Nordic. Han forudser, at tendensen fortsætter. "Software bliver mere og mere gratis. En af grundene er, at det ikke koster noget at replicere software, så i takt med at volumen stiger, ender det med at blive gratis," siger Per Andersen. Nye indtægtskilder: Han peger på, at software-producenterne fremover skal tjene deres penge på andre typer ydelser og services, der er knyttet til produkterne. For eksempel undervisning, hjælp til installation, support m.m., som open source-leverandørerne allerede tjener deres penge på i dag. "Når nogen tilbyder noget gratis, er de andre nødt til at følge efter. Og det bliver sværere og sværere at forklare forbrugerne, hvorfor de skal betale for software, ligesom flere og flere virksomheder vil have den holdning, at software ikke er noget, man betaler for," siger Per Andersen. Det er dog ikke nødvendigvis let at konvertere enorm opmærksomhed til milliarder på bundlinjen. Selv om tjenester som Facebook, Twitter og Youtube er ekstremt populære, er det endnu ikke lykkedes at gøre det til de lukrative forretninger, som mange ellers har spået. Brugerne klikker ganske enkelt ikke på annoncerne.

Læs i Berlingske Nyhedsmagasin 14. maj om gratisbølgens effekt i fem brancher: Software, luftfart, trykte medier, musik og tele.