Gamle fjernsyn er millioner værd

26 TV-apparater fra før krigen kommer under hammeren.

Foto: www.bonhams.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fjernsynsapparater fra før krigens tid står til at indbringe adskillige millioner, når de i denne uge sættes på auktion.

En hel samling af tidlig teknologi på i alt 758 apparater, heriblandt 26 TV-apparater fra årene inden krigen, vil 30. september klokken 10 komme under hammeren i Storbritannien og ventes at indbringe en million pund (lige over otte millioner kroner).

En af de største, private samlinger

Samlingen er opbygget over 30 år af Michael Bennett-Levy fra Edinburgh og er en af de mest omfattende, som stadig er på private hænder. Der findes kun omkring 500 overlevende TV-apparater fra den tid, siger han til BBC.

Samlingen tæller også de første elektroniske lommeregnere fra 1971 (anslået købspris: 200-300 pund), et røntgenapparat af mærket Wimshurst (pris: 7.000-10.000 pund), en elektrificeret blæser fra 1920 (pris 450-650 pund), gamle skrivemaskiner og blyantsspidsere, de første bærbare Osborne- og Commodore-computere (pris: 400-800 pund), en Edison Amberola-fonograf fra 1913 (ikke prissat) samt en elektrostatisk friktionsgenerator fra 1770 (pris: 8.000-12.000 pund). Endelig kan man købe dele af verdens første, kommercielle computer, LEO II fra maj 1958, for omkring 2.000 pund, ligesom de arbejdspapirer, som producenten bag åbningen af BBCs fjernsynstjeneste 2. november 1936, er blandt de mange goder.