Går bestyrelsesformanden for vidt?

UGENS DILEMMA: Bestyrelsesformanden vil have dig, virksomhedens adm. direktør, til at fyre en afdelingschef. Men du mener, han blander sig alt for meget i ting, han ikke ved nok om. Tør du gå i mod den magtfulde formand?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du er administrerende direktør i en større produktionsvirksomhed med 200 medarbejdere. Du blev ansat i virksomheden for et halvt år siden med henblik på at positionere jer på markedet med nye visioner og strategier. Lige siden du startede i virksomheden, har du følt, at du havde temmelig frie tøjler og opbakning fra bestyrelsen til at lede virksomheden i en ny retning. Alligevel blander bestyrelsesformanden sig, efter din mening, vel meget i den daglige drift, selvom han giver udtryk for, at han har fuld tillid til dig. Du har hurtigt fundet ud af, at bestyrelsesformanden er en mand med magt, der som regel får trumfet sine beslutninger igennem.

Senest har bestyrelsesformanden givet udtryk for, at han langt fra er tilfreds med resultaterne i en bestemt afdeling. Han har kraftigt anbefalet dig at tage hånd om sagen ved at afskedige chefen for den pågældende afdeling. Du mener, at han overreagerer og i øvrigt ikke har viden nok til at komme med sådan en anbefaling. Desuden er du godt træt af, at han blander sig.

Kilde: Lederne